Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gade, Niels Wilhelm, 1817-90, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Sommerdag paa Landet», Op. 55 (1879), samt endelig hans 2 sidste
Symfonier, Nr. 7 i F-Dur, Op. 45 (1864), og Nr. 8 i H-Mol, Op. 47 (1870).
Næst efter Musikforeningen maa Konservatoriet i Kjøbenhavn
nævnes som den Institution, gjennem hvilken G. har øvet den
største Indflydelse paa Musiklivet her i Landet. Da Konservatoriet
efter en af G. lagt Plan oprettedes i 1866, bleve han, J. P. E.
Hartmann og H. S. Paulli udnævnte til Bestyrere for det, og G. blev
snart faktisk dets egentlige Hovedleder. Ikke blot som Lærer, ved
den klare og letfattelige Maade, han havde at meddele sig paa,
men maaske endnu mere som Menneske og Personlighed, ved den
altid friske Interesse, hvormed han omfattede saa vel den hele
Institutions Virksomhed og Fremgang som hver enkelt Elev i samme,
blev han den, der prægede Konservatoriet med sit Væsen. Myndig
og dog hjærtensgod, undertiden heftig, næsten brysk, og dog saa
mild, og mildere efterhaanden, som Aarene gik, kom han hurtig
og let i et personligt Forhold til de unge, hvis Uddannelse var
betroet ham, et Forhold, der fik Betydning for dem i meget andet
end blot Musikken. Men navnlig i denne blev han dem et lysende
Forbillede og en sikker Vejleder, særlig derved, at han med
Ærbødighed for det gamle forenede Interesse for det nye.
At G. s Navn saa tit, som ske kunde, søgtes knyttet til alle
Slags festlige Lejligheder, er naturligt; en Komposition af ham
hævede selve Festen og gav den forhøjet Glans. Og G. var sjælden
uvillig til at laane sin Pen til slige Lejligheder, navnlig saadanne,
som vare af almen Betydning for Landet og Folket. Der foreligger
derfor en ikke ubetydelig Række af Festkompositioner fra hans
Haand. Foruden Mindekantater over Personer, der paa forskjellig
Maade have staaet ham nær, f. Ex. Prof. N. P. Nielsen og hans
Hustru, Anna N., haves der en Sørgemarche ved Frederik VII’s
Bisættelse (1863), Festsang i Rosenborg Have (1869), Festmusik ved
den nordiske Industriudstillings Aabning (1872), ved Universitetets
Jubelfest (1879), ved det nordiske Kunstnermøde i Kjøbenhavn (1883)
og Festmusikken til Christian IX’s Jubilæum (1888), et fortrinligt
Arbejde, hvori den smukke Idyl fra Fredensborg. I Anledning af
Holberg-Festen 1884 skrev G. en «Ulysses-Marche» som Forspil til
«Ulysses v. Ithacia», og i Musikforeningen opførtes en Suite for
Orkester, «Holbergiana», Op. 61. Men ikke blot inden for Fædrelandets
Grænser søgtes G. ved festlige Lejligheder, ogsaa fra
Udlandet kom der Indbydelser til ham. Tyskland, som han tidligere
havde været saa nøje knyttet til, fjærnede han sig fra under de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
