Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, Ove, 1731-1808, Statsmand og historisk og theologisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Statsafsending i St. Petersborg Ordrer, der pegede i en anden
Retning end den, hvori Bernstorff instruerede denne. Føjer man
dertil, at Forholdet imellem de to Statsmænd paa denne Tid var
vanskeliggjort ved personlig Uvilje, i det mindste fra G.s Side,
kan man være overtydet om, at det ikke var denne ubehageligt, da
Forholdet til Rusland gav en passende Anledning til at afskedige
Bernstorff. I hvilken Grad G. derefter følte sig som den, der havde
mest at sige paa den store Politiks Omraade, viser den Instrux,
han 6. Dec. 1780 udarbejdede for den nye Udenrigsminister, Grev
Rosencrone, og som fik Kongens Underskrift, efter at Statsraadet
havde tiltraadt den. Hovedpunktet i denne var, at Rusland
ikke blot var «den bedste Bundsforvandt, thi den er for Sverige,
vores Arvefjende, forskrækkelig», men at Venskab med det gav
Staten en saadan Sikkerhed, at den ikke trængte til nogen anden
Forbundsfælle. Naar man brugte Forstand og handlede snildeligen,
havde man ej heller noget «at frygte for Ruslands Overvægt eller
at skjælve for en Dependance». For øvrigt var G.s Udenrigspolitik
afgjort fredelig, ogsaa over for Sverige, som han dog troede altid
vilde bevare sit gamle fjendske Sindelag imod Danmark; han mente,
at de Skaanske Provinser maatte man en Gang for alle opgive
Tanken om at gjenvinde, og at det var bedst at afholde sig fra
al Indblanding i Svenskernes indre Sager. Heldigvis slap den
dansk-norske Stat for Krig i G.s følgende Styrelsesaar, og Cathrine II
viste sig paalidelig, da Gustav III i Aaret 1783 lagde Planer
om at overfalde Danmark; men det skulde dog snart blive klart,
hvor lidt G. havde haft Ret, naar han opfattede Rusland som
en mageløs Støtte for Danmark.
Det friere Raaderum, G. havde faaet efter Bernstorffs Fald,
viste sig snart ved forskjellige Forandringer, der fandt Sted i
Sammensætningen af det høje Embedspersonale, og samtidig voxede
Kabinetsregeringen ganske Statsraadets Indflydelse over Hovedet.
G. havde selv været med at styrte Struensee, fordi han havde
styret Staten ved vilkaarlige Kabinetsordrer; men dog blev han nu
selv den, der regerede paa en lignende Maade, og Statsraadets
Myndighed sank langt ned under den Plads, det efter Forordningen
af 13. Febr. 1772 skulde have indtaget. Misfornøjelsen
derover var i stærk Stigen; det var de høje Kollegier utaaleligt at
skulle rette sig blindt efter Kabinettets Ordrer, og Publikum delte
saa meget mere denne Misstemning, som Kabinetsordrerne kunde
antage paafaldende stødende, ja «glubske» Former. Men G. synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
