Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jens Peter, 1847-85, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrig og Italien (med Rom til Hovedopholdssted). Dels i
Kjøbenhavn, dels om Sommeren paa Landet i dets Nærhed var
han fra Sept. 1874 til Okt. 1875 samt fra Juni 1881 til Sommeren
1884; Resten af Tiden boede han i Thisted.
Han arbejdede langsomt, med den pinligste Selvkritik; og
Sygdommen stjal desuden mange Dage fra ham. «Marie Grubbe»
blev først sluttet og udgivet i Dec. 1876. Bogen vakte strax stor
Opsigt. Dens talrige Figurer, af de forskjelligste Stænder og
Aldere, traadte alle levende frem; deres Stemninger, deres Længsler,
deres halvbevidste Anelser røbede og meddelte sig gjennem et
Sprog, der var rigt paa vexlende Tonefald, og hvis Ordforraad
overraskede ved en Finhed og en Glans, som var tilvejebragt dels
gjennem Nydannelser, dels gjennem Laan fra Dialekter og fra
ældre Skrifter. Hyppig førtes Figurerne frem i Situationer, som
vare malede med beundringsværdig Fantasi; saaledes hin berømte
Scene, hvor den døende Gyldenløve i Ruelse bryder Kaarden itu
og rækker de blanke Klingestykker i Vejret: «Pardon, Jesus,
Pardon!» En saa historisk og saa digterisk værdifuld historisk Roman
havde vi ikke haft før, og have vi ikke faaet siden.
Endnu medens J. arbejdede paa «Marie Grubbe», havde han
skrevet Begyndelsen til sin anden og sidste Roman, «Niels Lyhne»,
der afsluttedes og udkom i Dec. 1880. Den skulde være «en
psykologisk Skildring af den Gruppe af fritænkerisk anlagte
Romantikere, som trængtes tilbage og overfløjedes af de politiske Naturer
fra 1848», og den skulde altsaa spille omtr. fra 1830-64. Men
der lader slet ikke til at være gjort egentlige Studier af denne
Periode. Og selv om J. nu og da for enkelte Bifigurers Vedkommende
har søgt ligesom at antedatere det skildrede Følelsesliv, er
dette utvivlsomt i det hele og store hans samtidiges og
jævnaldrendes. Der er ogsaa i vidt Omfang benyttet personlige
Oplevelser eller Erindringer, selvfølgelig i digterisk Omformning.
Bogen er fastere bygget end den forrige, Bipersonerne faa ikke
saa meget Lov at brede sig ud over de Øjeblikke, hvori de træde
i Forhold til og paavirke Hovedpersonen. Men i øvrigt er
Kompositionen den samme: Forfatteren skildrer en Figur blot i enkelte,
typiske Afsnit og befatter sig ikke med «ængsteligt og omhyggeligt
at trække et rødt Ankertov gjennem alle dens Stadier og
Faser». Personer og Situationer ere ikke saa talrige som i den
forrige Roman, men lige saa anskuelige og karakteristiske, Sproget
er roligere, men nok saa rigt paa levende og originale Billeder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
