- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
577

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for ham det godes Fjende; den Sætning, han skrev i et Brev af
Avg. 1684: «Vi bør ville, hvad vi kan», kan gjælde som hans
Valgsprog og som den Tanke, han paa alle de Poster, paa hvilke
han stilledes, gjorde sig til Talsmand for. Hans Talent laa ikke i
store, fremskuende Planer, men i den klare, usminkede Forstaaelse
af en Situation og i den kraftige Vilje til at udbytte den.

Det var imidlertid ikke alene som Diplomat, at J. kom til at
træde i Forhold til Udlandet, det var ogsaa som militær. Da det
trak op til Krig med Sverige i Sommeren 1675, sendtes han til
Norge, og her medvirkede han i den følgende Tid ved Statholderen
Gyldenløves Side til Organisationen af Krigstilberedelserne, dog
ogsaa nu i Modsætning til det egentlige Militærparti. I Juni 1676
deltog han i Indfaldet i Sverige og udmærkede sig navnlig ved
Vænersborgs Erobring- hans Tapperhed indbragte ham Lovtaler saa
vel af Gyldenløve som af andre. Vendt tilbage til Danmark kom
han det næste Aar til at spille en Rolle ved Flaadens Operationer.
Da hans Broder Niels J., der i de sidste Dage af Juni havde lagt
sig mellem Falsterbo og Stævns og havde Fjenden i Sigte under
Møen, ved Ilbud forespurgte i Kjøbenhavn, om han skulde angribe
eller ej, sendtes J. J. til ham med Forbud mod Angreb. Imidlertid
angrebe Svenskerne, med J. J.s Samtykke optog Niels J. Kampen
1. Juli, der førte til den berømmelige Sejer i Kjøge Bugt. Under
Slaget ilede J. J. opmuntrende og befalende fra Skib til Skib, og
efter det blev han paa Flaaden med Stemme i Krigsraadet og kom
derved i adskillig Strid med den hollandske Admiral Tromp. I
Sept. 1678 deltog han atter med sin Broder Niels i det Togt, der
førte til Rygens Erobring, og blev Gouvernør paa Øen; dog vendte
han allerede i Okt. tilbage til Kjøbenhavn. Men ogsaa senere
blev han knyttet til Forsvarsvæsenet og særlig til Flaaden, i det
han 31. Marts 1683 blev Præsident for det da oprettede fælles
Generalkommissariat for Land- og Søetaten, 6. Febr. 1694 fik
Bestalling som 1. Deputeret ved Kommissariatets Gjenoprettelse og
21. Okt. 1699 blev udnævnt til Generaladmiral og Chef for Admiralitetet.

Men ogsaa i den civile Administration indtog J. en fremragende
Plads, navnlig ved sine Stillinger i Statskollegiet og Kommercekollegiet
og fra 1690 tillige som Medlem af de saakaldte Kommissioner
i Raadstuen. I visse Henseender forsvarede han her et
frisindet Standpunkt, som da han 1672 var stemt for at tilstaa
Religionsfrihed til Kalvinister og Jøder paa visse Pladser; i andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free