- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
50

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalund, Hans Vilhelm, 1818-85, Digter - Kaalund, Peter Erasmus Kristian, f. 1844, nordisk Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Digtergage af 1000 Kr. og desuden nogle Rentepenge kunde
han med sine nøjsomme Fordringer sikre sig et anstændigt
Udkomme. Han tog nu Ophold i Valby, senere paa Frederiksberg,
og følte da Poesien slaa med Vingerne, som om den først nu vilde
udfolde sig i ham. De legemlige Kræfter strakte imidlertid ikke til.
Ideer mylrede i hans Hoved, sit medfødte Lune og sin Evne for
det epigrammatiske, som han mente ikke tilstrækkelig var kommen
til sin Ret i hans Digtning, haabede han nu at skulle udfolde; han
havde lagt Planen til en Roman og ønskede at benytte sine rige
psykologiske Erfaringer i et Lystspil; men alt dette blev kun
Forsætter. En Sommerrejse, som han i 1884 gjorde til Modum,
styrkede ham meget; men Vinteren bragte atter Nedgang med sig.
Det viste sig nu, at han led af Mavekræft. Efter at han havde
ligget til Sengs i en Maaned og lidt meget, døde han 27. April
1885. Over hans Grav er der ved Bidrag fra danske Mænd og
Kvinder rejst et smukt Gravmonument. Hans «Efterladte Digte»
udgav O. Borchsenius (1885).

K. var en primitiv Digter, fri for Skole og Principper, og alle
Vegne elskede han det oprindelige; derfor førte hans Ungdoms
Higen ham mod Oldtidslivet, i sin Manddoms Dage søgte han til
Bunds i Menneskelivet, og altid fandt han sin Trøst i Naturen.
Han var Efteraarets Sanger; Foraaret, følte han, gjorde ham til en
umandig Drømmer, og derfor laa det erotiske ogsaa fjærnt fra ham;
Høsten derimod vakte hans Eftertanke. Af al Magt søgte han
gjennem ihærdigt Arbejde at forme sin egen Personlighed i
Overensstemmelse med sin Digtning. Det højeste, han vilde naa, var
«Klarhed i Sindet, Renhed, Sjælefred, Mod til at lide, Kraft til at
undvære». I hans ethiske Livsanskuelse er der mandig Tro paa
Livets højere Magter, mild Alvor og stor Sundhed.

Borchsenius, To Digtere S. 106 ff.
Z. Nielsen, H. V. Kaalund (1886)
Kr. Arentzen, Danske Digtere i d. 19. Aarh. S. 212 ff.
Samme, Fra yngre og ældre Dage S. 37 ff.
N. Bøgh, Erindringer af og om J. A. Jerichau.
Samme, Elisab. Jerichau-Baumann. Illustr. Tid. 1866, Nr. 359 f.; 1885, Nr. 31.
Erslew, Forf. Lex.

Nic. Bøgh.


Kaalund, Peter Erasmus Kristian, f. 1844, nordisk Filolog.
Kr. K., Søn af Sognepræst Caspar Ernst K. (d. 1853) og Anna
Helene f. Riedewaldt (d. 1888), er født 19. Avg. 1844 i Søllested
paa Laaland, blev 1863 Student fra Herlufsholm og bestod 1869
Magisterkonferens i nordisk Filologi. 1872 tiltraadte han en 2aarig
Rejse til Island, væsentlig med det Formaal at bestemme de i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free