- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
428

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Dorothea, 1675-1754 - Krag, Erik, o. 1620-1672, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Postbesørgelsen og Postgangen, som der med Føje jævnlig klagedes
over, men af Hensyn til Indtægterne, som hun, hvis Paaklædning
i et enkelt Aar – og det endda et Sørgeaar – omtrent opslugte
Indkomsten af Gisselfeld Gods, altid havde Brug for. Overlod hun
end den egentlige Administration til en Direktør, saa greb hun dog
stærkt ind i Forretningerne, naar det drejede sig om hendes
Fordel. Nødig afstod hun derfor Postvæsenet 1711, da Tiden var
omme, uagtet hun fik en aarlig Pension af 4000 Rdl., som efter
Kongens Bestemmelse 1723 gik over paa hendes ældste Søn, Chr.
Danneskjold-Samsøe-, det var en ringe Sum i Forhold til de o.
25000 Rdl., som Postvæsenet aarlig havde indbragt hende. I Henhold
til Gyldenløves Testamente vedblev «hendes høje Naade» at
residere paa Gisselfeld, selv efter at hun 1715 havde giftet sig med
Kammerherre H. A. Ahlefeldt (I, 148), og da han var lige saa
ødsel som hun, var Godset ved hendes Død, 10. Okt. 1754, i en
jammerlig Forfatning og Gyldenløves Børns Formue reduceret
betydelig. Hun skildres for øvrigt som en begavet og aandrig Dame,
der heller ikke manglede Hjærte for sine undergivne.

Rasmussen, Gisselfeld S. 188 ff.
Olsen, Det danske Postvæsen indtil 1711 S. 140 ff.

G. L. Wad.


Krag, Erik, o.1620-1672, Gehejmeraad,
Søn af Christen K. til Lydumgaard og Ellen Vind. Efter sin Udenlandsrejse, paa
hvilken han 1642 studerede i Padua, blev han Sekretær i Kancelliet
1643, hvilken Stilling han med en kort Afbrydelse beklædte til Juni
1653, da han udnævntes til øverste Sekretær og saaledes havde
Kancelliets vigtigste Forretninger under sig. 1650 blev han Decanus
i Ribe Domkapitel og Provst over Varde Syssel; denne indbringende
Post, hvor han skulde føre Kirkeregnskaberne, bestyrede han dog
ikke selv, men overlod den til sine Fuldmægtige. Af Len fik han
Skivehus 1655-56, derefter Herrisvad Kloster 1656-58 og ved
Skaanes Tab Lundenæs. Medens Forhandlingerne om Fred stode
paa i Taastrup med Carl Gustav i Febr. 1658, foreslog han
Rigshofmesteren Joachim Gersdorff at søge at vinde Corfits Ulfeldt ved
at sende dennes gamle Ven Rigsraaden Oluf Parsberg ud til ham,
et Raad, der dog ikke blev fulgt i den Form. Under Kjøbenhavns
Belejring deltog han i Mønstringen af Garnisonen og var senere
Medlem af Direktionen over Kvæsthuset. Han hørte til dem, som
Rigsraadet i Sept. 1660 indstillede til Optagelse i dets Midte, men
blev ikke Medlem af det. Paa Stændermødet gik han den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free