- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
603

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunzen, Frederik Ludvig Æmilius, 1761 -1817, Kapelmester og Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frankfurt forelskede han sig i Sangerinden Johanna Margaretha Antonetta
Zuccarini, der blev hans Hustru. Det var her, han skrev sit friskeste
og mest populære Syngestykke, «Vinhøsten», som gjorde megen
Lykke og efterhaanden blev spillet rundt om i Tyskland. Han var
dog ikke selv helt tilfreds med denne Musik, som han «af
Lokalaarsager» havde behandlet temmelig let, «for den store Hobs Gane»,
og omarbejdede den senere for den danske Skueplads. Da hans
3aarige Engagement i Frankfurt var udløbet, blev han ansat ved
Theatret i Prag, hvor hans Ophold dog blev endnu kortvarigere.
Schulz maatte nemlig i 1795 nedlægge sit Embede paa Grund af
Sygelighed, og da Kongen overlod til ham selv at vælge sin Efterfølger,
foreslog han K., der saaledes atter kom til Danmark for at
blive her Resten af sit Liv.

De Aar, K. tilbragte i Tyskland, kunde det se ud, som hans
tidligere saa frodige Talent stod noget i Stampe, men i Virkeligheden
undergik det paa denne Tid, især paavirket af Mozarts Geni,
en betydningsfuld Udvikling. Ved sin Tilbagekomst til Kjøbenhavn
var han en fuldt færdig Kunstner, der stod paa Højdepunktet af
sin Tids musikalske Viden og tekniske Uddannelse og var opfyldt
af Kraft og Lyst til at virke i sin nye Stilling. Lykken, som før
havde svigtet, begunstigede ham nu. Syngestykkerne «Hemmeligheden»,
«Vinhøsten» i dets omarbejdede Skikkelse (begge fra 1796),
«Dragedukken» (1797), Operaen «Erik Ejegod» (1798) vare lutter
Sejre. Fra disse frugtbare Aar ere ogsaa Oratoriet «Opstandelsen»
(1796) og den ypperlige Musik til Baggesens Hymne «Skabningens
Halleluja» (1797) foruden andre, mindre betydelige Værker.

Under K.s første Ophold i Kjøbenhavn opstod der et inderligt
og fortroligt Venskabsforhold mellem ham og Baggesen. «Holger
Danske» udarbejdede de i Fællesskab, medens de laa paa Landet
om Sommeren, K. i Lyngby, Baggesen i Ordrup. Digteren havde
den Gang fattet Planen til en Trias af musikalske Dramer, i hvilke
han vilde forsøge at udføre den tyske Æsthetiker Sulzers Ideer om,
hvorledes en Opera burde være, med Benyttelse af et klassisk, et
romantisk og et historisk Æmne. Efter «Holger Danske» skrev
han «Erik Ejegod», som oprindelig var bestemt for Schulz, men
paa Grund af dennes Sygdom gik i Arv til K. «Arions Lyre»
eller «Trylleharpen» skulde egentlig have været det første Led i
Rækken, men voldte Digteren Vanskeligheder, saa at kun Planen,
den 1. Akt og nogle Brudstykker af det øvrige forelaa, da Baggesen
i 1789 begyndte sit urolige Rejseliv, og der blev i lang Tid ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:28 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free