Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Härtefähigkeit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Härtefähigkeit—haselieren
3. hårdhet, strenghet, barskhet; 4. trengsel,
gjenvordighet; 5. tekn. herdningsmasse (for
filer, nåler o. /.).
Härtefähigkeit f tekn. herdningsevne.
-grad m hdrdhetsgrad.
härten 1 vt gjøre hård, herde; 2. vi og
vr (sich h.) herdes, bli hård; stivne.
Härten n.
Härteofen m herdningsovn.
Härter m, -s; - tekn. herder.
Harterz n min. hårdmalm.
Härteskala f min. hårdhetsskala.
Hartflügler m vingedekt insekt,
hart-frässig a glupsk, altetende, -gefroren a
(pp) hårdfrossen. -gesotten a (pp)
hård-kokt. Hartgeld n klingende mynt (mots.
Papiergeld), -glas n herdet glass,
hartgläubig a mistroisk. Hartgummi n (m)
tekn. ebonitt (se KH). -guss m 1.
hård-støpning, herdning; 2. hårdstøpt gods.
harthäutig a med hårdt skinn, hårdhudet
(sml. dickfellig), -herzig a hårdhjertet.
Hartherzigkeit f håndhjertethet.
harthörig a tunghørt. Harthörigkeit f
tung-hørthet.
Härtigkeit f (sj.) bibl. hårdhet,
forherdelse.
hartknochig a med hårde ben (knokler).
Hartkopf m 1. fehode, kjøtthue; 2.
stivnakke, stribukk, hartköpfig a 1.
tykk-hodet, enfoldig; 2. stivnakket, egensindig.
-leibig a med hårdt liv, treg mave; fig. F
(spøkende) treg til å betale. Hartleibigkeit
f hårdt liv, treg mave, forstoppelse,
hart-lernig a tungnem.
härtlich a litt hård.
Härtling m, -s; - vintereple.
Hartlot n slaglodd, hårdlodd.
hartmäulig a 1. (om hester) hårdmunnet,
hård på tømmen; 2. fig. uregjerlig,
ustyrlig. Hartmäuligkeit / hårdmunnethet;
fig. ustyrlighet. -meissel m tekn.
kald-meisel. -metall n hårdmetall, „pewter".
hartnäckig a hårdnakket, halsstarrig;
forstokket; kronisk (om sykdom).
Hartnäckigkeit / hårdnakkethet.
Hartriegel m bot. 1. kornel (cornus
sanguined); 2. liguster (ligustrum vulgare).
hartrindig a hårdbarket, hårdskorpet.
-schalig a med hårdt skall, hårdskallet.
-schlächtig a vet. stakkåndet.
Hart-schlächtigkeit / vet. stakkåndethet.
hart-sehnig a med hårde sener, senet. Hartsein
n hårdhet. -sinn m 1. = -herzigkeit;
2. = -näckigkeit. hartsinnig a 1. =
-herzig; 2. = -näckig. Harttraber m hest
som støter i trav.
Härtung /; -en herdning.
Hartwerden n stivning, størkning,
kon-kresjon. -zinn n hårdtinn (Hartmetall).
I Harz m (geogr.) der Harz Harz;
übern H. gehen gå tapt.
933
II Harz n, -es; -e harpiks, kvae.
harzähnlich, -artig a harpiksaktig.
Harzbaum m kvaeførende tre.
-elektrizi-tät f negativ elektrisitet.
harzen I vi 1. samle kvae, harpiks; 2.
(dial.) klebe som kvae; II vt 1. skrape
kvaen av; 2. stryke med harpiks.
Harzer, Härzer m, -s; - 1. innbygger i
Harz; 2. kvaesamler.
Harzfirnis m lakkferniss. -galle /
kvaeblemme, kvaeflekk. harzhaltig a kvae-,
harpiksholdig. Harzholz n feitved.
harzicht, harzig a = harzähnlich;
kvae-holdig. Harzreise f reise i Harz,
Harz-reise. Harzreisser m kvaesamler. -riss m
1. kvaesamling; 2. kvaesnitt, kvaeløp.
-schaber, -scharrer m = -reisser.
Ha’sard n, -s 1. hasard (glücklicher
Zufall); 2. hasardspill (Glücksspiel),
hasardieren vi hasardere (wagen).
Hasardspiel n hasardspill.
hasch! int ta fatt! ta’n!
Ha’schee n, -s; -s hachis (rett av hakket
kjøtt).
Haschemann m i H. spielen leke hauk
og due.
haschen 1. vt gripe, fange, snappe:
etwas h.; 2. vi nach etwas h. gripe, snappe
jage efter noe: nach Effekt h.; nach
Neuigkeiten h.; nach Volksgunst h.;
nach Witz h. legge an på å være vittig;
3. vr sich h. leke hauk og due.
Haschen n, -s griping, snapping,
jaging, fisking; Haschen(s) spielen leke
hauk og due.
Häschen n, -s; - (dimin til Hase) liten
hare, hareunge.
Häscher m, -s; -1. (før) drabant; 2. (nu)
politibetjent; detektiv; politispion, tyster
(Vigilant).
Häscherbande f polititropp.
Hascherei /; -en (forfengelig) jaging,
fisking (efter).
haschieren vt 1. småhakke; 2. =
schraffieren.
Haschisch n hasjisj (se KH).
Haschspiel n (lek) hauk og due.
Hase m, -n; -n 1. zooi. (og astr.) hare:
männlicher, weiblicher H.; 2. vendinger
og ordtak: sehen, wie der Hase läuft se
tiden an; da liegt der H. im Pfeffer der
er nettop knuten; viele Hunde sind des
Hasen Tod; der Hase braut det damper
av jorden; 3. fig. reddhare; narr; storskryter.
I Hasel /; -n bot. hassel.
II Hasel, Häsel m, -s; - zool. gråskalle
(art hvitfisk, leuciscus vulgaris).
Haselbusch m hasselbusk. -gebüsch n
hasselkratt, -kjerr, -gerte f hasselkjepp.
-huhn n zool. jerpe.
haselieren vi (sj.) hoppe omkring, gjøre
krumspring; F drive løier, holde leven.
934
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
