Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - herzlieb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
herzlieb—heulen
einen h. liebhaben; h. lachen; aufs
herzlichste; 2. adv (forsterkende) hjertens,
inderlig, umåtelig: h. schlecht; h. gern;
h. dumm; ich bin es h. satt. Herzlichkeit
/ hjertelighet.
herzlieb a inderlig kjær. Herzliebchen
n, -liebste(r) m, f — Herzchen 2. herzlos
a hjerteløs. Herzlosigkeit f hjerteløshet.
-muschel f zool. hjertemusling.
Herzog m, -(e)s; -e el. -e*, -in /; -nen
hertug, hertuginne.
herzoglich a hertugelig.
Herzogskrone f hertugskrone. -titel m
hertugtitel.
Herzogtum n, -(e)s; -er* hertugdømme.
Herzohr n anat. hjerteøre. -pochen n =
-klopfen, -sack m = -beutel,
herz-schlächtig vet. stakkåndet. Herzschlag m
hjerteslag (også pat.). herzstärkend a
(prp) hjertestyrkende. Herzstärkung f
hjertestyrkende middel-, fig.
hjertestyrk-ning. -stoss m hjertestøt. -stück n 1.
(jernb.) hjertestykke, kryss-spiss (ved
sporveksler); 2. sjøu. hjertestykke, -stokk
(mellem røstene), -tätigkeit f
hjertevirk-somhet.
herzu adv m smst = herbei, heran.
Herzug m 1. = -marsch; 2. (jernb.)
returtog.
Herzverfettung f pat. fett om hjertet,
fetthjerte (obesitas cordis). -vergrösserung
f = -erweiterung. -verknöcherung f
for-bening av (i) hjertet (ossificatio cordis).
-vorkammer f hjerte f or kammer, -wasser
n pat. vann i hjerteposen (-beutelwasser);
østerr. brenning i halsen (Sodbrennen),
-weh n 1. pat. hjerteve, hjertelidelse; 2.
hjerteve, hjertesorg. herzzerreissend,
-zerschneidend a (prp) hjerteskjærende.
Hesse m, -n; -n, -in f; -nen hesser(inné).
hessisch a hessisk.
He’täre /; -n hetære (se KH).
hetero’dox a heter odoks, ander ledes
troende.
hetero’gen a heterogen, ulikeartet.
hetz int puss ta!
Hetzbahn f bane hvor fangne dyr hisses.
-blått n agitasjonsblad, -skrift.
Hetze f; - ni. hissende jakt,
parforse-jakt; 2. fig. hissig forfølgelse; bråhast; in
der H. sein 7. ha bråhast; 2. være
op-hisset; 3. være i knipe; 3. = Hetzbahn;
4. kobbel hunder (Hetzhunde); fig. flokk;
5. rett til Hetzjagd.
hetzen I vt 1. hisse, ophisse, opegge:
die Hunde auf den Hirsch h.; die Hunde
auf einen el. hinter einem her h.; Leute
aneinander h.; die Hunde matt h.;
seine Diener halbtot h. (drive); 2. jage,
fig. forfølge: einen Hasen, einen Fuchs
h.; zu Tode h.; mit allen Hunden
gehetzt sein være en gammel, lur rev (også
fig.); ein Wort, einen Ausdruck zu
Tode h. (gjenta i det uendelige, til det
kjedsommelige); II vi jage, styrte; III vr
sich (matt) h. trette sig ut.
Hetzer m, -s; - 1. parforsejeger; 2.
op-vigler, ophisser, agitator.
Hetzerei /; -en hissig jaging; opvigling;
agitasjon.
hetzerisch a (op)hissende.
Hetzhund m jakthund, -jagd f
parforse-jakt. -peitsche f hundepisk, jaktpisk.
-presse f agitasjonspresse. -rede f
agita-sjonstale, opviglende tale. -redner m
agi-tasjonstaler, agitator, opvigler. -schritt /
agitasjonsskrift. -zeit f jakttid.
Heu n, -(e)s høi: H. machen høie; das
H. wenden; fig. Geld wie H. haben.
Heubaum m høistang, lessestang.
-binder(in) m, (f) høibinder(ske). -boden
m, -bühne / høiloft. -bund, -bündel n
høiknippe.
Heuchelbusse f hyklet anger.
Heuchelei /; -en hykleri, skinnhellighet.
Heuchelfreund m falsk venn. -glaube
m skinntro, hyklet tro.
heucheln 1. vi hykle: vor einem el.
gegen einen h.; 2. vt hykle, simulere:
einem Freundschaft h. (se erheucheln 2).
Heuchelrede f hykkelsk, skinnhellig
tale. -schein m falsk skinn, -träne f
krokodilletåre. -wort n hykkelsk, skinnhellig
ord.
Heuchler m, -s; -, -in /; -nen
hyklerske).
heuchlerisch a hykkelsk, skinnhellig.
heuen vi agr. høie. Heuen n.
I Heuer m, -s; -, -in f; -nen slåttekar,
onnekar, onnejente.
II Heuer 1. (nordt.) J; -n hyre; (for-)
hyring; befraktning; 2. leie; 3. forpaktning.
heuer adv (sj.) i år; i våre dager, nu.
Heuerbas m, -es; -e sjøu. hyrebas.
-briet m befraktningsbrev, certeparti.
-buch n mønstringsbok. -geld n hyre.
-kontor n hyrekontor, -kontrakt m
hyrekontrakt. -leute pl forpaktere;
leie-jolk.
Heuerling m, -s; -e leier (pl leiefolk),
leiesvenn; løsarbeider.
Heuerlohn m agr. slåtte-, onnelønn.
heuern vt 1. sjøu. hyre; sich h. lassen
ta hyre; 2. befrakte, chartre: ein Schiff h.;
3. forpakte: ein Gut h.
Heuernte / høionn, slått.
Heuervertrag m sjøu. hyrekontrakt.
Heufieber n høijeber. -gabel f høigaffel.
-haufe(n) m høisåte, -stakk, -hüpfer m
(sj.) F = -schrecke.
Heulaffe m = Brüllaffe, -bruder m
hylekrok, skrikerunge.
heulen vi hyle, skrike, tute, grine: der
Wind heult; die Hunde, die Eulen
909 983
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
