Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - nachdrucken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nachdrucken—Nachfrage
eftertrykk; ettertrykt skrift, optrykk; N.
verboten; 2. pl -e* fornyet trykk; (av vin)
nypresning, efterpresning; 3. (uten pl) a
eftertrykk, kraft, fynd, klem; b eftertrykk,
sterk betoning, vekt, emfase: mit N.
sprechen; seinen Worten N. geben; auf
etwas N. legen.
nachdrucken vt typ. 1. eftertrykke,
gjenoptrykke, trykke pd nytt: anastatisch
nachgedruckt; 2. trykke efter på: einen
Bogen n. -drücken vt 1. trykke, presse
efterpd el. pd nytt-, 2. trykke, skyve frem.
Nachdrucker m typ. eftertrykker.
-drucke-rei f typ. eftertrykning. nachdrücklich a
og adv 1. eftertrykkelig, uttrykkelig-, med
fynd og klem-, nachdrücklicher Befehl;
2. kraftig, uttrykksfull, emfatisk:
nachdrückliche Sprache. Nachdrücklichkeit /
eftertrykkelighet. nachdrucksvoll a =
nachdrücklich, -dunkeln 1. vt gjøre mørk
litt efter litt; 2. vi mørkne efterpd, fd
efterpd en mørkere farvetone. Nachdurst
m efter(pd)tørst. -eiferer m, -ef(r)erin /
ivrig efterligner; medbeiler(ske).
nacheifern vi streve d efterligne, kappes med,
gjøre (en) rangen stridig: einem n.
Nacheiferung / streben efter d male sig
(med en), kappelyst, edel tevling,
nacheilen vi (sein) einem n. ile, skynde sig,
sette efter en. -einander adv efter
hverandre, den ene efter den andre, i rad,
i rekke, i trekk, suksessivt.
Nachempfängnis f fysiol. overbefruktning,
super-fetasjon. nachempfinden st, vt og vi 1.
fornemme, føle efterpd, ha en efterfølelse
av; 2. einem (etwas) n. sette sig inn i ens
følelser, føle med en, forstå en: ich kann
ihm seine Enttäuschung n.
Nachempfindung / 1. fysiol. efter fornemmelse,
efterfølelse; 2. hst. efterfølgende følelse el.
inntrykk, minnelse.
Nachen m, -s; - poet og dial. (sydt. og
vestmt.) båt, eike. Nachenführer m
båtmann, ferjemann.
Nacherbe m, -erbin / jur. efterarving
(næst efter hovedarvingen). nacherhalten
st, vt fd efterpd. Nachernte / agr. efterhøst,
efterslått; eftersanking (av aks),
nacherzählen vt 1. (ogsd vi) fortelle efter,
gjenfortelle, gjengi (noe efter en): einem (etwas)
n.; etwas n.; 2. einem etwas n. fortelle
noe om en (bak hans rygg, noe ondt): es
werden ihm schreckliche Dinge
nacherzählt. -essen st, vt og vi spise efterpd,
bak-efter (efter de andre): wer zu spät kommt,
muss n.; etwas n. spise noe efterpd (noe
annet). Nachessen n 1. spisning efterpd;
2. mellemrett; 3. dessert, nachexerzieren vi
mil. fd straffeeksersis; fig. fd
ekstraarbeide, straffelekse o. I. Nachfahr m,
-s og -en; -en 1. = Nachkomme; 2.
= Nachfolger, nachfahren st 1. vi (sein)
fare (kjøre, bile, seile osv.) dra, følge efter
en; fare, kjøre osv. bakefter; 2. vt einem
etwas (seine Sachen) n. kjøre efter en
med noe. Nachfall m tekn. berg. efterras.
nachfärben 1. vt farve efterpd el. pd nytt,
farve op; 2. vi (om farver) changere,
mørkne, blekne. Nachfeier f
efter(pd)-feiring, efterfest. nachfeilen vt file efterpd,
slettfile; fig. finpusse, -feuern I vi 1.
einem n. fyre efter en; 2. fyre, skyte efterpd,
pd nytt; 3. fyre, ilde mer, legge pd mer
brensel; II vt einem eine Kugel n.
-fliegen st, vi (sein) flyve bakefter; F du
wirst (ihm) gleich n. (kastet ut, kjørt på
porten), -fliehen st, vi (sein) einem n.
flykte efter en, følge en på flukten.
Nachfolge f 1. efterfølgelse (i embede),
arvefølge, tronfølge; jur. ekspektanse; 2.
efterfølgelse, efterligning (Nachstreben): rei.
die N. Christi; 3. rekkefølge, nachfolgen vi
(sein) 1. følge efter, komme efterpd,
efter-følge: einem auf den Fersen n.; einem im
Amte n.; 2. følge, slutte sig til, rette sig efter,
efterligne: einem Führer, einem Vorbilde,
einem in etwas n.; 3. pp nachfolgend a
efter-, pdfølgende. Nachfolger(in) m, (/)
1. efterfølger, eftermann; 2. tilhenger;
disippel, -fordern vt kreve, fordre efter på,
bakefter. Nachforderung / efterkrav.
nachforschen vi efter forske, undersøke: einer
(dat) Sache n. Nachforschung f
efter-forskning, undersøkelse: Nachforschungen
nach etwas anstellen (ogsd om politiet;
sml. Erforschung).
Nachfrage /; -n 1. spørsmål efter, om,
forespørsel (for å få oplysninger); (post)
reklamasjon; N. nach etwas halten gjøre
forespørsler, innhente oplysninger om noe;
auf meine N.; (post) in N. ziehen
reklamere; 2. hand. efterspørsel: es herrscht (ist)
starke (wenig, keine) N. nach (in)
Weizen; (ogsd) starke N. finden el. guter
N. begegnen. Nachfrageamt n, -blankett
m (post) reklamasjonskontor, -blankett.
nachfragen vi spørre efter, forespørre,
gjøre forespørsel om; (post) reklamere;
bei der Eisenbahn n., wo das Gespäck ist;
einem Dinge n. Nachfrist f forlenget frist,
tilleggsfrist, -frost m efterfrost. -frühling
m eftervår. nachfühlen vt 1. føle, merke
efterpå; 2. einem etwas n. —
nachempfinden; ich kann es ihm so recht n.
-füllen vt efterfylle: die Fässer n. -gaffen
vi einem n. stirre, glane efter en. -gären
vi gjære efterpå, pd nytt. Nachgärung f
eftergjæring. nachgebären sj., se
nach-geboren. nachgeben I vt 1. gi, rekke
(en noe) efterpd; 2. gi efterpd, senere:
einem eine ausgefallene Stunde n.; teat.
man gab einen Einakter nach; II vi
1. (om ting) gi efter, vike, svikte, slappe av,
synke: der Boden gibt nach; Weizen
1269
1366
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
