Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - stierähnlich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stierähnlich
-lein) 1. tyr, stut, okse; fig. den S. bei den
Hörnern fassen; 2. astr. der S. Tyren
(T aur us); 3. = Hirschkäfer.
stierähnlich, -artig a zool. okseaktig,
-lignende.
I stieren vi stirre, glo.
II stieren vi (om ku) være øksen (yksen),
være brunstig.
Stierfechter m tyrefekter; toreador,
torero. -gefecht n tyrefektning, -gespann
n okse(for)spann. -hammel m dial.
saubukk, vær. -haut f oksehud, -hetze f
tyr(e)hissing. -hirsch m zool. gnu.
stierig a: s. sein = stieren II.
Stierkalb n oksekalv, -kämpf m 1.
oksekamp; 2. = -gefecht. -kämpfer m
= -fechter. stierköpfig a med oksehode;
fig. F stutskallet, stivnakket.
Stierköpfigkeit f fig. F stutskallethet, stivnakkethet.
-leder n okselær. -mensch n myt. der S.
Minotauros. -nacken m tyre-, oksenakke.
-opfer n tyre-, okseoffer, -töter m (ved
tyrefektn.) matador, espada.
Stiessel m, -s; - dial. tølper.
I Stift n, -(e)s; -e(r) 1. stiftelse, anstalt;
2. stift, bispedømme; 3. kloster; 4.
dom-kapitel; 5. (kat.) teologisk seminar.
II Stift m, -(e)s; -e (dimin Stiftchen,
-lein) (især tekn.) 1. stift, plugg, pinne,
bolt; S. am Grammophon, am
Telegraphen usw.; mit einem S. festmachen;
2. risse-, tegnestift; blyant; griffel; 3.
(tann)stump; 4. F lærling, læregutt;
smågutt, rolling, pusling.
I stiften vt feste med stift.
II stiften vt 1. stifte, innstifte, oprette,
grunne, grunnlegge: einen Verein, ein
Kloster, ein Reich s.; eine Ehe s.;
Frieden s.; Freundschaft zwischen
Menschen, Völkern s.; Gutes, Nutzen s.
gjøre noe godt, noe nyttig; 2. stifte,
anstifte, volde, forårsake (— anstiften):
Böses s.; Unfrieden s.; Händel s.;
(ironisk) da haben Sie was Schönes
(an)gestiftet; 3. stifte, skjenke; donere;
testamentere.
Stifter m, -s; -, -in /; -nen stifter(inne),
opretter, grunnlegger; donator.
Stiftfarbe / pastellfarve. -halter m
blyantholder.
stiftisch a som hører til et stift, stift(s)-,
bispedømme-.
Stiftkreide f hvitkritt, skolekritt.
Stiftler m, -s; - 1. stiftelses(med)lem; 2.
medlem av domkapitel.
Stiftlerin /; -nen = Stiftsfrau.
Stiftmalerei f pastellmaling;
pastell-maleri.
Stiftsamt n 1. domkapitel; 2.
medlemskap av domkapitel. -amtmann m 1.
bestyrer av bispedømme el. bispegods
(stiftamtmann); 2. bestyrer av stiftelse
2103
Stillistiker
(anstalt), -brief m stiftelsesbrev, fundas,
gavebrev, -dame, -frau f stiftsdame, -frue.
-fräulein f stiftsfrøken, klosterfrøken.
-gebäude n = -haus. -gemeinde n
domkirkemenighet. -haus n 1. stiftelses
hus; 2. domkapitels hus. -herr m
dom-herre, kannik, -hiitte f bibl. tabernakel.
-kirche f stiftskirke; domkirke, katedral.
-konvent m domkapitels sammentreden
(forsamling, møte), -ländereien pl
domkapitels jordeiendom, stiftsmässig a stifts-;
domkapitels-, kapitular. -pfarrer m omtr.
domprost, -pfründe f domherres
pre-bende, kanonikat, -schule f 1.
katedralskole; 2. stiftelsesskole, donasjonsskole.
-schüler m katedralskoleelev.
-Versammlung f = -konvent, -wohnung f bolig i
stiftelse.
Stiftung /; -en 1. stiftelse, innstifting,
oprettelse, grunnlegging; 2. stiftelse,
anstalt; milde S.; 3. donasjon.
Stiftungsakt m innstift(n)ing. -brief m
= Stiftsbrief, -feier f, -fest n
stiftelses-fest, årsfest, -jähr n stiftelsesår, -tag m
stiftelsesdag, -urkunde f
stiftelsesdokument, fundas, gavebrev.
Stiftzahn m stifttann. -Zeichnung f
bly-antstegning; pastelltegning, -maleri.
-zündung / 1. (pd motor) stifttending;
2. (pd skytevåben) tendstiftavfyring.
Stigma n, -s; -ta (Stigmen) stigma,
stikk, sdrmerke, brennemerke, arr.
Stigmatisation f; -en stigmatisering
(Brandmarkung).
stigmatisieren vt stigmatisere,
brennemerke (mit den fünf Wundmalen Christi
brandmarken).
Stil m, -(e)s; -e 1. gid. griffel (stylus); 2.
fig. stil; skrivemdte, sprogbruk;
fremstillingsmåte: erhabener (gehobener) S.
høiere stil; er schreibt einen angenehmen
S.; im gotischen, romanischen S.; alter
und neuer S. gammel og ny stil (den
julianske og den gregorianske kalender);
alten (neuen) Stils; nach dem
eingeführten Stile efter vedtatt (gjengs)
bruk (sprogbruk); im grossen Stile (auf
grossem Fusse) leben.
Stilart / stilart.
Sti’lett n, -(e)s; -e stilett (kleiner Dolch).
Stilfehler m stilfeil, -gattung f stilart.
-gefühl n stilfølelse. stilgerecht a i stilen,
stilfull, stilren.
stilhaft a stilfull, -ren.
stilisieren vt stilisere, sette i stil, forme,
fremstille; er kann gut s. han skriver
godt, er en god stilist; schlecht stilisiert
dårlig fremstilt. Stilisieren n, Stilisierung
f stilisering.
Sti’lis* m. -en; -en stilist.
Sti’listik f; -en stilistikk, stillære.
Stilistiker m, -s; - stilist.
2 084
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
