Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holm Rendalen, hvad en by er for en
ørkenkaravane. Ja, når hun lo af det, så var det,
fordi hun ikke visste, hvad det var at traske
afsted i samme sandet og samme sol-stejken,
trætte, slitte, tørste, sultne. Da er det noget
at få se en by! Hun var minaret-tårnet og
platanerne og vand-springet, og forbudt vin og
kvite telt-tak, og dans og citar-lej’k og lugt af
stejkt køtt. Æn om de to slog sig sammen?
Så solgte de »hejle hurven« her og rejste til
værdens dejligste lande og la sig på ryggen
under sol-teltene og lot andre gå rundt og
dryppe maten og drikken i dem? Eller også
»blej di« og drog haverne på Godset op over
fjællet? For hvad kunde ikke vokse i slikt ly,
i en slik sol-bakke, under en slik varm
hav-gufs? Så skulde de grave sig ner der i
bakkerne som to grrrævlinger og bli rike folk?
Men han så hennes stigende forfærdelse
ved det! Atter uten at give stans lot han det
hele glide over i en stormende lov-tale over
hans far. Dette var nemlig intet annet æn hans
fars påfun; han vilde endelig ha sønnen gift.
Hans far kunde stå op om vinter-nætterne, når
det pludselig blev koldt, »og bitte flejre
bastmatter og ull-filler omkring de forfrosne
frugt-træme, som var de nakne unger«. Når hans
far skulde hugge om en busk, »tok’n først
fugle-rejrene og bar dem i næverne borti ej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
