Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
åpne dør, spurte: »Men gud bevare mig, hvad
er dette for et barn, som bestandig skriker?«
Marit lo: »A, d’er Lars Tobiassens gut,
det.«
»Han gør inte a’nt æn skriker, han,«
hørtes pludselig den lille bak-om skørterne på
mormoren; hun var kommet helt fræm i sin iver.
Men forfærdet over sin egen røst stak hun nu
hodet in i skørterne.
»Kænner frua Lars Tobiassen?« spurte
Marit.
Tomasine blev opmærksom. »Nej. Hvad
er han?«
»D’er inte godt å si det,« svarte Marit;
»for han er så mange slag. Han er nå svær
te å drekke, da. Nå sist-på er’n blet slagter.
For dem sier, det ska inte ska’ noe i den
pro-fessjonen. — — Har frua aldrig set’n?«
»Nej; — men hvorfor spør du om det?«
»Å, je tør vel inte si det?« Hun så
skøjer-agtig på henne.
»Hvorfor ikke det?«
»Ja, je sier nå bare det, andre sier, je.
Je ha vist inte funni det opl« lo hun.
»Hvad er det så?«
»Dem sier, han er en Kurt, han au; ja,
inte af dessene-her siste; men noe tebars.«
Hun så, det gjorde intryk på Tomasine, og
føjede smidig til: »Kanske er det bare prat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
