Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han ligner nå slet inte dem, je har set. Han
er e rejn kæmpe, han her.«
»A, det har nok somme af Kurterne også
været,« svarte Tomasine — for dog at sige
noget, og gik hen til vinduet og så ut.
»Ja, je har nok liørt det,« svarte Marit;
»det ska lissom være to slag ta dem; noen
tjukke og svarte; å andre lissom så knokete.
Men snille har dem nå vori, — di fleste af
dem, da. Folk kan si, hå deAi vil; mot
småfolk så —,« hennes hånd søkte efter barnet.
Tomasine havde i det samme vendt sig,
gjorde nu tegn til Marit. Gennem vinduet så
de utenfor have-gærdet en hel del folk; der
stod også Andreas Berg, og han talte med
nogle af dem; kanske for at holde dem der,
så de ikke kom fræm foran døren. Det var
mest halv-vokstringer; og nu så hun, det var
de samme, som hun havde gåt forbi dernede, —
de, som lå og sat omkring sten-hellen; nogle
flere var kanske kommet til. Alle stod de og
stirrede op imot vinduet.
»Nej, for marken her blir dal« sa Marit.
»Ser du den fillete gutten med det lyse
krøllete håret?« spurte Tomasine.
»Ja, de’r da vel råd til å se ham;«
Tomasine hørte på stemmen, at Marit visste,
hvad det var, Tomasine vilde vite; — »de’r
søn te den onge konsel Fiirst, det; han lu’er
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
