Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVEN ULFSSØNS FAMILIEFORHOLD
11
ovenfor efter Mag. Adam af Bremen meddeelte Beretning, skal endog Hardeknut
selv, da Sven personligt begav sig til ham, have antaget sig hans Sag. Det er og
heel rimeligt; thi deels var Sven og Hardeknut jevnaldrende Frænder og gamle
Barndomsbekjendte1, deels var Brennø-Forliget, som det udtrykkeligt siges, mere
de danske og norske Høvdingers, end Kongens eget Verk, saa at det slet ikke er
afgjort, at Hardeknut just betragtede det med synderlig Glæde: at han under
saadanne Forhold ved Synet af den haabefulde Frænde og Barndomsven kunde
føie Anger over at have givet sit Minde til en Foranstaltning, der truede med at
berøve denne Frænde det Kige, hvorpaa han havde saa grundede Fordringer, og
at bringe det i Hænderne paa en fremmed Konge, er heel naturligt, og hvad man
tillige oftere har seet Exempler paa2, især da han vel, som man maa formode,
havde en Anelse om at Magnus vilde komme til at overleve ham. Men hvad enten
nu, som Mag. Adam fortæller, Hardeknut virkelig satte Sven i Spidsen for en Flaade,
hvormed han forgjeves bekrigede Magnus, eller han kun foreløbigt tilsagde ham
sin Beskyttelse, er det vist, at Sven efter et kort Ophold i England og maaskee
i Danmark, atter maatte ty tilbage til Sverige, hvor han siden Faderens Død
havde opholdt sig3. Og hvis han væntede Hjelp af Hardeknut, kunde dennes Død
ikke andet end hindre Udførelsen af hans Planer.
Sverige var for Sven saa godt som et andet Fædreland. Hans Stamfader
Styr-bjørn var en svensk Kongesøn. Efter al Sandsynlighed havde hans Farfader
Thorgils Sprakalegg opholdt sig der i længere Tid. Der tales ikke om, med hvem
denne var gift, og hvo der var Ulf Jarls Moder, men den Omstændighed, at hans
Sønner hed Ulf og Eilif, ligesom den vestergautske Jarl Ragnvalds Sønner, medens
tillige Ragnvalds Fader, Skagul-Tostes Søn, hed Ulf, synes at antyde, at Thorgils’s
Hustru var svensk og hørte til den samme Æt som Ragnvald og Sigrid Storraade4.
1 Da Knut allerførst udnævnte Ulf Jarl til Statholder i Danmark, tog han Sven med til England
som Gissel, se ovf. B. IV. S. 203. Men sidenefter maa Sven være kommen tilbage til sin Fader og have
levet sammen med Ulf, thi der fortælles udtrykkeligt, at Ulf ved Knuts Ankomst til Danmark 1027 sendte
Sven og Hardeknut til ham for at bede ham om Naade, se B. IV. S. 258. At Sven og Hardeknut vare
jevnaldrende, siges udtrykkeligt i Olaf d. heil. Saga Cap. 144.
2 Ligesom da Englands Dronning Anna, som bekjendt, efter at Georg af Hannover var bleven bestemt
til Englands Tronarving, dog søgte at omstyrte denne saakaldte aet of settlement, og spille Tronfølgen
over til sin Brodersøn, Jakob Stuart.
3 Ogsaa Ägrip Cap. 31 omtaler Svens Ophold i England.
4 Opkaldelserne spillede nemlig en større Rolle i Norden i ældre Dage, end senere; og da der, saa
ridt bekjendt, ikke tidligere havde været nogen Ulf eller Eilif i den svenske Kongefamilie, lige saa lidet
som nogen af dette Navn fandtes i Ragnvald Jarls Hustru Ingebjørg Tryggvesdatters Æt, maa man
slutte, at saa vel hans som Thorgils’s Sønner ere opkaldte efter fælles Frænder af hans Æt, med hvilken
Thorgils saaledes har været besvogret. Usandsynligt er det ej, at hans Fader Ulf igjen kan have været
en Sønnesøn, og følgelig Sigrid Storraade en Sønnedatter af den Ulf Jarl, der i Styrbjørns Thaatt nævnes
som dennes Morbroder og Fosterfader. Se Langebek Ser. Rer. Dan. III. S. 282.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
