Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
MAGNUS DEN GODE
Ulfs Hustru Æstrid var, som vi have seet, en Datter af Sigrid, og da vi senere
erfare, at de danske Konger, Sven Ulfssøns Ætlinger, havde Privatbesiddelser i
Gautland, af hvilke flerg vare en Deel af den saakaldte Sigridlev, eller Sigrid
Stor-raades efterladte Jordegods, ligger den Slutning nær, at disse Besiddelser
oprindelig have været hendes, Datter Æstrids Medgift, og Sønnen Svens Mødrenearv1.
Man synes saaledes at maatte antage, at Sven baade paa Fædrene- og
Mødrene-Side har arvet store Ejendomme i Sverige, og at derfor hans lange Ophold i dette
Land neppe engang kunde kaldes en Landflygtighed, da han snarere kunde siges
at opholde sig i sit rette Fædrenehjem. Den hele Tid har han vel tilbragt deels
paa sine Gaarde, deels4ios sin Frænde, Kong Anund, med hvem han, som han selv
siden fortalte, deeltog i hans forskjellige Krigstog2. Her har han sandsynligviis
været omgiven af en talrig Skare af sin Faders danske Tilhængere, der deels fra
Danmark, deels fra Hoffet i England samlede sig om ham, og fandt en gjestfri
Modtagelse og trygt Tilhold paa hans Godser.
Sven besad mange Egenskaber, der gjorde ham skikket til at vinde sine
Omgivelsers Kjærlighed. Han var mild og nedladende, gavmild og gjestfri, tækkelig
af Udvortes, klog og forstandig. Men hans Hang til Vellyst forførte ham til mange
Fejltrin, og hans Klogskab synes ikke at have været parret med Aabenhjertighed
og Redelighed, i det mindste hvor der handledes om politiske Anliggender. Han
synes at have haft Hang til Blødagtighed, manglet personligt Mod, saa at han
foretrak Intriger for aaben Ferd, og ikke tog i Betænkning at anvende Hykleri og
Falskhed, naar det gjaldt at opnaa et vigtigt Maal, fornemmelig det vigtigste af alle,
Erhvervelsen af Knytlingernes Kongetrone3. Da Magnus nu havde alt for godt
1 Om Sigrids Privatbesiddelser eller Sigridlev, se B. III. S. 281.
1 Dette staar udtrykkeligt hos Mag. Adam af Bremen, II. 21. Adam anfører her Kong Sven som
sin Hjemmelsmand for at Norge ej kan gjennemrejses i een Maaned, og Sverige neppe i to. «Dette»,
sagde han (Mag. Adam anfører Kongens udtrykkelige Ord), «prøvede jeg, da jeg nylig under Kong
Jakob (d. e. Anund) i 12 Aar gjorde Krigstjeneste i hine Egne, hvilke begge omringes af høje Fjelde, især
Norge, der med sine Alper omgiver Sverige». Det synes heraf, som om Anund skulde have bekriget Norge,
hvilket dog neppe kan have været Tilfældet.
8 Denne Charakteristik er neppe for streng, naar vi nøje sammenholde alt, hvad vi baade af norske
og danske Kildeskrifter erfare om Sven. Hans Vellystighed og mislige Levnet i denne Henseende
omtaler endog Saxe, og det temmeligt udførligt, S. 557. Her taler han vel forresten om hans glimrende
Egenskaber, men tidligere (S. 547) erkjender han dog at Sven mere ved Held, end ved Kraftanstrengelse
kom i Besiddelse af Riget, og lader besynderlige Vink falde om at han endog til en Tid var forhadt af
Danerne. At der blandt disse gik Sagn om at han var frygtsom, sees af de bekjendte Ord, som den
hal-landske Bonde Karls Hustru udstødte efter Slaget i Nisaa; se Harald Haardraades Saga Cap. 79. Og at
han agtede Sandheden lidet, derom har man i det mindste haandgribelige Beviser i de usandfærdige
Beretninger om sit hele Forhold til Magnus, til Harald og den engelske Konge, som han siden —
aabenbart for at besmykke sin Ferd — meddeelte Mag. Adam, og hvilke denne har opbevaret. Thi om man
endog, som enkelte ville, gaar ind paa hans Fremstilling af Maaden, hvorpaa Magnus blev Konge i
Danmark, saa er det dog vist, at Sven aldrig efter Magnus’s Død var Konge i Norge, og tvang Kong Edward til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
