Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVEN ULFSSØN LADER SIG TAGE TIL KONGE
17
Man maa formode, at især de forhenværende Jorns vikinger eller deres Ætlinger,
hvoraf flere vel allerede i Sverige havde sluttet sig til ham, især nu, efter Haralds
Drab, vare ham til god Hjelp og vandt ham mange Tilhængere. Blandt slige
Ætlinger af Jomsvikingerne nævnes Sønnerne af Thrugunna, en Datter af den
bekjendte Vagn Aakessøn og den vikverske Høvding Thorkell Leiras Datter
Ingebjørg1. Beslægtet med dem synes Skjalm hvide at have været, der siden nævnes
som en af Svens ypperste Venner og troeste Mænd, og blev Stamfader til Danmarks
mægtigste Slægt2. En anden Høvding, der ligeledes synes at have været en ivrig
Tilhænger af Sven, var Ulf, der af et Tog til Galizien i Spanien kaldtes
Galizie-Ulf3; han blev siden Jarl og egtede Bothild, en Datter af den i 1030 omkomne
norske Jarl Haakon og Knuts Systerdatter Gunnhild, og saaledes en Stifdatter
af den dræbte Jarl Harald. I Jylland sluttede en af de mægtigste Mænd, Thorkell
Geysa eller Gøsa, sig til ham; blandt hans Tilhængere nævnes ligeledes en af hans
Frænder, Thrugils Birnessøn4. Endnu samme Vinter havde Sven bragt det saa
vidt i at skaffe sig et Parti og ophidse Gemytterne mod Magnus, at han vovede
et aabenbart Frafald, og sammenkaldte et Thing i Viborg, hvor han, efter at have
forestillet Jyderne, hvor langt rimeligere det var at Danerne adløde ham, der
var af deres Kongeæt, end Nordmændenes Konge, og hvor haardt det i det hele
taget vilde være for Danerne at lyde Nordmændene, som han kaldte det, opfordrede
dem til at give ham Kongenavn. Han vilde neppe have vovet at gjøre dette
Forslag, hvis han ej havde følt sig sikker i sin Sag, og han blev strax udraabt til
Danmarks Konge. Mange Høvdinger, siges der, deeltoge i denne Beslutning, og det
synes som om Thorkell Gøsa var den, der efter de Tiders Skik gav ham Kongenavn5.
Desværre hviler der et stort Mørke over alle disse Forhandlinger, hvorom de danske
Forfattere aldeles tie, og kun faa Vink meddeles i vore Sagaer. Men af det lidet,
der er meddeelt, saa vel som af de paafølgende Begivenheder, seer man tydeligt,
1 Se derom Knytlingasaga, (Cap. 13).
2 Nemlig Erkebiskop Absalons, Marsk Stigs o. s. v. Skjalm hvide nævnes allerførst som Deeltager
i Nisaa-Slaget, af Saxo, S. 552.
3 Han omtales som Fader til Svens Hirdmand, den mægtige Thrugøt Fagerskind, der igjen var Fader
til Bothild, Kong Erik Ejegods Hustru, hos Saxo S. 506; ligesaa i Knytlingasaga Cap. 75, hvor ligeledes
hans Hustru Bothild, Haakon Jarls Datter, nævnes. Mag. Adam kalder ham «Ganuz Wolf, satrapa
Danorum», og taler om hans lange Sørejser. Om Harald Jarl, se ovf. B. IV. S. 292. Hiin Thrugøt antages af nogle
for Thrugunnesønnernes Fader, se Langebek Ser. III. 153, 154.
4 Harald Haardraades Saga Cap. 32.
5 I Fagrskinna Cap. 183, hvor Svens anden Udraabelse til Konge omtales, heder det: «Thorkell Gøsa
gav ham da Kongenavn anden Gang». Dette «anden Gang» kan maaskee blot være at henføre til
Kongenavnet, men det rimeligste er dog, at det ogsaa sigter til den Rolle, Thorkell herved spillede. Thorkell
kaldes i Harald H. Saga Cap. 32 den mægtigste Mand i Danmark af dem, der ej bare Fyrstetitel; han
stod allerede i Magnus’s Levetid paa Svens Parti, og følgelig er den største Sandsynlighed for at det ogsaa
var ham, der paa det første Viborgthing, Sven holdt, optraadte som Jydernes Ordfører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
