Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
MAGNUS DEN GODE
at Sven ogsaa maa have sat sig i Forbindelse med Venderne, og ophidset dem
til Krig mod Magnus. Han havde den bedste Lejlighed dertil, fordi han, som
Hoved for den Sprakaleggske Æt, havde Fordringer paa Landskabet Jom,
ligesom Ætten selv upaatvivlelig baade ved Venskab og Svogerskab var forbunden
med mange fornemme og mægtige vendiske Familier. Derhos maa man nu formode,
at den dræbte Harald Jarls Enke Gunnhild, der i hans Fraværelse og efter hans
Død maa antages at have bestyret hans Len, af Harme og Forbitrelse over hans
Drab traadte i Forbindelse med Sven og overdrog Jomsborg til ham eller hans
Tilhængere blandt Venderne. At Venderne just paa denne Tid begyndte Krig
med Danmark, er sikkert nok, saaledes som det strax skal vises; at denne deres
Krig mod Magnus, om den end ikke var bevirket ved Svens Intriger, dog maatte
være ham saa belejlig, at han og Venderne derved strax bleve naturlige Forbundne,
iigger i Sagens Natur, og bestyrkes af det følgende; kommer nu hertil det oven
berørte nærmere Forhold, hvori hans Æt maa have staaet til Venderne, synes det
næsten utroligt, at disse just nu skulde have begyndt Krigen tilfældigviis, eller
uden foregaaende Overlæg med ham. Herved bliver det af megen Vegt, at i det
mindste eet af vore Oldskrifter udtrykkeligt nævner Sven som deelt agende i
Vendernes Krig mod Magnus1, og at Krigen selv begyndte i Jomsborg. Det bør
heller ikke lades ude af Betragtning, at den urolige Venderhøvding Gotskalk,
Søn af Uto, Mistivojs Søn, efter at have været overvunden, fangen, og løsladt
af den saxiske Hertug Bernhard, og efter siden at have opholdt sig i England hos
Kong Knut, efter Hardeknuts Død kom tilbage til Vendland for at erhverve sine
Fædrenebesiddelser igjen, og senere tog Parti med Sven mod Magnus2. Den Tanke
1 Ägrip Cap. 32 beskriver Slaget paa Lyrskovshede som om Sven var Vendernes Anfører. Og
merke-ligt er det, at det Slag ved Re eller Rügen, som Magnus ifølge Fagrskinna Cap. 142 og Magnus den godes
Saga Cap. 28 leverede nogle Vikinger, hos Snorre Cap. 30 siges at være leveret Sven. I Magnus den godes
Saga Cap. 37 omtales ogsaa Slaget mod Sven paa samme Sted, hvor Snorre omtaler det, nemlig efter
Slaget paa Lyrskovshede, og paa den Maade gjør den af eet Slag tvende, nemlig Slaget mod Vikingerne
strax efter Jomsborgs Indtagelse, og Slaget ved Re strax før Slaget i Aaros. Rigtignok staar paa sidste
Sted, i det mindste i den slette trykte Udgave, den forvanskede Form «Aren» hvilken i Knytlingasaga
er bleven til Erri (d. e. Ærø) men at her skal læses «Re», sees saavel af Sammenligning med Snorre, som
deraf, at Sagaen, der allerede paa første Sted har citeret et Halwers af Amor Jarlaskald, der omhandler
Slaget, ogsaa paa det andet Sted gjentager det samme. Af alt dette synes man vistnok at maatte slutte,
at Slaget mod Sven og Slaget mod Vikingerne var eet og det samme; med andre Ord at Sven virkelig
paa den Tid laa med en Flaade i de vendiske Farvande og deeltog i Krigen. Hertil kommer endelig
at Knytlingasaga, Cap. 22. nævner som «Enkeltes Sagn», at Sven i Venderslaget skal have været med
Magnus, og endnu ikke havde brudt med ham, samt anfører et Vers af en Thorleik fagres Kvad om Sven,
hvori Vendernes Nederlag omtales. Men her siges der ej, paa hvilken Side Sven kæmpede; man seer
kun, at Sven maa have været med, ellers vilde ikke Slaget have været omtalt; og da Slaget stod, havde
Sven, som vi vide, brudt med Magnus.
1 Se Mag. Adam Cap. 64, 95, jvfr. II. 50. Saxo, S. 544. Det maa her erindres at Harald Gormssøn
selv efter al Sandsynlighed havde været gift med en Datter af Mistivoj, se ovf. B. III. S. 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
