- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
24

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

MAGNUS DEN GODE

mændenes Indbildningskraft, at de, ved at høre en fjern Klokkeklang, maaskee
fra en Kirke der i Egnen, strax troede at kunne gjenkjende den velbekjendte Lyd
af Olafs egen Klokke. Et eneste Udraab af Magnus eller Einar maatte her være
nok til at fuldende Illusionen. Der fortælles ligeledes, at strax efter at hiin
Klokkeklang var hørt, saa man en Bonde iilsomt arbejde sig frem gjennem Mængden,
sigende at han havde et nødvendigt Ærende til Kongen; at nogle vilde støde ham
bort, men at Einar, der kjendte ham, bad Kongen at høre paa hvad han havde at
sige, og at han nu ligeledes fortalte, at han havde seet St. Olaf paa en hvid Hest
i Kongeskrud: «Kong Olaf», sagde han, «ytrede at han vilde staa sin Søn bi, og
befalede, at I skulde opstille en lang Fylking, for at Venderne ej skulde kunne omringe
eder; han bød at I selv skulde være midt i Fylkingen, som her skulde være tykkest:
han talte og om at han vilde vise eder sit Merke eller Banner foran Hæren».
Bonden, heder det, sandede sit Udsagn med Jertejner, saa at Kongen ej kunde
betvivle det. Der tales vistnok ikke noget om, af hvad Slags disse overbevisende
Jertejner var, og naar vi erindre, hvilken indgribende Rolle Einar spillede, da det
gjaldt om at faa Kong Olafs Helligdom anerkjendt, kunne vi ej værge os mod
Mistanken om, at ogsaa denne Bondes Fremtræden var foranstaltet af Einar,
som underhaanden havde foreskrevet ham, hvad han skulde sige. Fortællingen
gjorde imidlertid god Virkning, og Bonden fik en rigelig Belønning1. Kongen
ordnede Hæren saaledes som Bonden sagde. Selv tog han Plads i Midten, og lod
Ordulf med Saxerne stille sig paa den ene Fløj.

Nu nærmede Hedningehæren sig. Den var saa stor, at Hederne vidt og bredt

1 Fortællingen om Bonden forekommer kun i den større Kongesaga, Cap. 32. Beretningen om St.
Olafs underfulde Deeltagelse i Slaget i Einar Skulessøns Kvad om Olaf, kaldet Geisli, Str. 28—30. Den
større Kongesaga fortæller endnu et Slags Legende (Cap. 31), nemlig hvorledes det gik til, at Ordulf kom
sin Svoger Magnus til Hjelp. Hertug Otto (d. e. Ordulf), heder det, og Fru Ulfhild sad ved Drikken med
Hirden; han selv var nylig kommen hjem fra Striden, og haardt saaret. De syntes at see en Mand komme
ind ad Døren, med en dansk Hat paa Hovedet, og derpaa gaa ud igjen; paa Hertugens Spørgsmaal,
om hun kjendte Manden, svarede hun: «ikke saa vist, dog synes jeg under Hatteskyggen at kjende min
Faders Sk jeg; maaskee min Broder Magnus behøver Hjelp». Hertugen lovede at hjelpe ham, uagtet hans
Saar endnu ej vare lægte; men Ulfhild tog et Belte, der havde tilhørt hendes Fader, lagde det om hans
Saar, og strax forlod al Smerte ham. Derpaa drog han, heder det, med sin Hær saa hurtigt han kunde
til Danmark og fandt Magnus paa Lyrskovshede. Ogsaa Saxo har, som man seer (S. 544), hørt noget
om en underfuld Drøm, Magnus skulde have haft Natten før Slaget. Men han fortæller Drømmens
Indhold anderledes. Ifølge ham aabenbarede der En sig for Kongen, som lovede ham Sejren, og sagde at
han til Tegn og Sikkerhed derpaa skulde dræbe en Ørn. Da Kongen var vaagnet, aabenbarede han
Drømmens Indhold for sin Hær, til alles store Forbauselse; og under Marschen viste der sig virkelig en Ørn,
hvilken Kongen forfulgte paa sin hurtige Hest, og gjennemborede med Spydet. Den ene Drøm, kan man
her sige, er lige saa sandsynlig som den anden; men da der efter hiin Nat ikke egentlig fandt nogen Marsch
Sted, og da Kongen heller ikke kæmpede til Hest, er der større Rimelighed for, at det Syn, han foregav
at have haft, er det som omtales i vore egne Sagaer. Her paaberaabes og et Øje- og Øre-Vidne,
nemlig Islændingen Odd Gellessøn, der deeltog i Slaget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free