Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
MAGNUS DEN GODE
ikke synderligt beskjeftige sig med Regjeringssysierne, men overlod dem for det
meste til sin kloge Broder Johannes. To eller tre Aar efter hans Tronbestigelse,
da Freden med Ægypten var sluttet, maa vi, ifølge det foregaaende, antage at
Harald er kommen tilbage til Constantinopel, og indtraadt i Væringekorpset1.
Den Fejltagelse i vore Sagaer, at Michael allerede ved Haralds Ankomst til
Constantinopel var Kejser, lader sig altsaa maaskee tildeels forklare derved, at Michael
var den Kejser, under hvilken Harald lod sig hverve som Væring. Det næste
Tog, hvori Harald deeltog, var ogsaa netop et, hvorved Væringekorpset, endog
efter de udenlandske Forfatteres Vidnesbyrd, gjorde Tjeneste2.
Haralds Bekjendtskab til Constantinopel var saaledes før hans Tilbagekomst
i 1037 vist endnu kun meget flygtigt. Han havde været der i 1032, men var strax
derpaa dragen i Felten, og vendte først tilbage efter flere Aars Forløb. Til denne
Tilbagekomst, kort førend han blev Væring, sigter maaskee Thjodolf, hvor han
siger at Harald sejrrig nærmede sig Kejserstaden og saa dens Taarne hæve sig
i det Fjerne, medens mange smykkede Skibe skrede hen mod den høje Borg-Fløj3.
Blandt de Islændinger, der enten paa denne Tid, eller allerede ved Haralds
Ankomst til Constantinopel fandtes i Væringeskaren, var den højbyrdige Maar
Hunrødssøn fra Blanda-Dalen paa Nordlandet, der i tredie Led stammede fra
Landnamsmanden Ævar, Dattersøn af Harald Guldskegg, Konge i Sogn4. Maar
var Svejtehøvding, det vil sige, Anfører for en Afdeling af Korpset. Nysgjerrig
efter at erfare, hvo hiin Yngling var, der omgav sig med saa megen
Hemmelighedsfuldhed, men som dog af de Nordmænd, der vare i Følge med ham,
behandledes som Høvding, opsøgte Maar Haralds Stalbroder Halldor Snorressøn,
gav sig i Tale med ham, og søgte at aflokke ham Hemmeligheden. Men Halldor
vilde intet fortælle. Strax efter traadte Maar ud af Korpset og rejste hjem: det
lader næsten som om det var af Ærgrelse fordi han ej kunde faa sin Nysgjerrighed
tiltraadte Toget til Sicilien, og følgelig, som man maa formode, da Harald blev Væring. Og da nu vore
Sagaer gjøre alle Haralds Tog, saa at sige, til Underafdelinger af det siciliske, og strax lade
Overbefalingsmanden paa dette Tog, Georg Maniakes, optræde ved Haralds Side, er det heller ikke at vindres over, at
de nævne Michael som Kejser.
1 Som et Slags Sandsynlighedsgrund for at Harald opholdt sig i Orienten indtil 1036 eller 1037, eller
flere Aar efter Michaels Tronbestigelse, kan ogsaa anføres, at Sagaerne, ved at tale om Haralds Tog i
Serkland, og de 80 Byer, han vandt, citere et Halv-Vers af Skalden Illuge, hvor det heder at Harald
underkastede Michael de sydlige Lande. Vel kunne disse «sydlige Lande» ogsaa være Sicilien eller Italien,
og vel forklare Sagaerne «Serkland» ved «Afrika», men da Illuges Halwers anføres umiddelbart efter et
andet Vers af Thjodolf, hvor Serkland udtrykkeligt nævnes, er det dog rimeligt at henføre det til samme
Begivenhed; og at hiin Forklaring af Serkland er urigtig, og alene er at tilskrive en senere Sagabearbejder,
er viist i «Norsk Tidsskrift» III. S. 154, 155, saa vel som ovenfor.
* Se nedenfor S. 67, det anførte Sted af Leo Marsicanus. 3 Harald Haardraades Saga, Cap. 3.
4 Se Landn. III. 5, jvfr. ovenfor B. II. S. 167. Om Maars Fader Hunrød, se ovenfor B. IV. S. 132.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
