Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD BLIVER VÆRING 61
stillet. Der tilføjes dog, at han skal have ytret sin Formodning om, at store
Planer om en Stund vilde komme til Udførelse. Heraf kunde man maaskee slutte,
at han har anet, hvo Harald var, og hvilken merkelig Rolle han vilde spille, naar
han engang kom tilbage til Norden1.
Harald var paa denne Tid (1037) 22 Aar gammel, i sin Ungdoms Blomst.
Han var smuk af Ansigt, lyshaaret, og af en usædvanlig Højde, der angives til
fem Alen2, men desuagtet vel proportioneret. Det er umuligt andet end at den
smukke, unge, kæmpestore Nordmand, med sin imponerende Skabning og sit
stolte Kongeblik maa have vakt stor Opsigt blandt de blødagtige Græker, og at
han navnlig maa have gjort et mægtigt Indtryk paa den for mandig Skjønhed
saa følsomme Kejserinde. Den følgende Historie, som et Par af Kongesagaerne
berette, er derfor intet mindre end usandsynlig. En Dag da Væringerne just
beskjeftigede sig med de sædvanlige Kamplege, og nogle legede, andre, hvoriblandt
Nordbrikt eller Harald, sad i tre Kredse og saa til, kom Kejserinde Zoe forbi.
Efter at have staaet en Stund og beundret deres raske Bevægelser og
Styrkeprøver, fik hun Øje paa Harald, gik strax hen til ham, og sagde: «hør Nordmand,
giv mig en Lok af dit Haar». Men Harald gav hende kun et uærbødigt og
uanstændigt, men derhos løjerligt Svar, saa at Tilhørerne maatte lee, medens de dog
forundrede sig over Nordmandens Djervhed. Zoe, heder det, brød sig dog ikke
derom, og fortsatte sin Vej. Man maa næsten formode, at hun selv tilligemed
de hende omgivende Damer har fundet Haralds Svar alt for morsomt, til at kunne
vredes paa ham derover. Snarere har det endog bidraget til at befeste Harald
i hendes Yndest, og skaffe ham Anførerværdigheden tidligere end han maaskee
ellers vilde have naaet den3.
Af alle de Krigsforetagender, hvori Harald deeltog under sit Ophold i Syden,
er intet blevet mere navnkundigt, end Krigen paa Sicilien og i Nedre-Italien i
Aarene 1038—1041. Toget til Sicilien 1038 under Anførsel af Georg Maniakes
(Gyrge) fortælles som Hovedtoget, ved hvilket alle de øvrige Bedrifter, Harald
udførte, endog Toget til Serkland, kun anføres i Korthed som Biomstændigheder.
Den lange Mellemtid mellem Haralds første Ankomst og den siciliske Krig svinder
ligesom sammen til Intet; Harald optræder strax som Væring, Michael som Kejser,
1 Harald Haardraades Saga, Cap. 3. Flatøbogen.
2 Harald Haardraades Saga, Cap. 124, Snorre, Cap. 104. Dette Maal svarer omtrent til Fod af
vore nuværende.
* Harald Haardraades Saga, Cap. 5. Flatøbogen henfører denne Begivenhed til en anden Tid, nemlig
til strax efter Haralds Indtrædelse blandt Væringerne, medens derimod hiin fortæller det efter
Blaalands-toget. Begge Dele kunne være rigtige, forudsat at Harald ej blev Væring førend han kom tilbage fra
Orienten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
