Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
MAGNUS DEN GODE
mænd midt iblandt den fremmede Vrimmel. Ogsaa vare Nordmannerne endnu
Nordmænd i Udseende, i Nationalcharakteer, i Kjærlighed til Skaldskab og
Saga-væsen, i Pragtlyst og Ærgjerrighed, forbunden med Begjærlighed efter at vinde
Rigdomme, i hensynsløs Tapperhed forenet med ualmindelig Klogskab og Listighed,
hvor denne udkrævedes. Grækerne og Italienerne kunde neppe, naar de ej hørte
eller lagde Merke til Sprogforskjelligheden, skjelne Nordmannerne fra
Nordmændene, hvis Navn endog var det samme. Hertil kom, at begge Skarers
Stilling i den græske Hær var omtrent eens, og deres Interesser fælles; begge nærede
den samme Foragt for Sydboernes Blødagtighed og den samme Mistillid til græsk
Tro og græske Løfter. Vi erfare endelig af vore egne Sagaer, som i det Følgende
vil sees, at de saakaldte «Latinmænd» i Maniakes’s Hær, ved hvilke man ikke
kan forstaa andre end netop hiin Skare af Nordmanner, virkelig, under den blandt
Hjelpetropperne udbrydende Misfornøjelse med Maniakes, sluttede sig til
Væringerne. Altsaa har Harald her kunnet stifte og maaskee virkelig stiftet
Bekjendtskab med Nordmannernes tapre Høvdinger, de tre Thankredssønner; et
Bekjendtskab, der vist har været paa Tale, da de samme Thankredssønners
Brodersøn, den mægtige Roger den 2den, sytti Aar senere bevertede Haralds
Sønnesøns Søn, den unge Kong Sigurd, i sit Slot, og aller først af ham modtog
Kongetitel1.
Da Maniakes kom over til Sicilien (1038), gjorde de saraceniske Emirer ham
en alvorlig Modstand. Messina belejredes, og forsvarede sig haardnakket, men
erobredes, som det fortælles, ved Nordmannernes Tapperhed2. En ny Hær paa
50 000 Mand kom over fra Afrika, men den blev aldeles slagen ved et Sted, kaldet
Rhemata (Floderne), saaledes at den forbirindende Elv næsten fyldtes med Blod
og steg over sine Bredder3. Dette Slag synes at have været det, i hvilket Vill jam
af Hauteville udmerkede sig saaledes, at han siden fik Tilnavnet «Jærn-Armen»4.
Maniakes erobrede derpaa tretten Steder, og underkastede sig i kort Tid den
hele 0. «Det nyttede ikke», siger Skalden Thjodolf, «den afrikanske Fyrste at
ville forsvare Herredømmet over det haglsmykkede Land og dets Indbyggere
imod ham»5. Her taler Thjodolf vistnok om Harald, som den, hvem Æren for
1 Se Berigtigelse i B. VI. S. 19, Note. * Galfred, I. Cap. 7. * Kedrenos, S. 741.
4 Galfred, I. Cap. 7 lader denne Begivenhed foregaa i et Slag ved Syrakus; men da dette er det
eneste Slag, han omtaler før Slaget ved Traina, og Kedrenos paa sin Side kun nævner de to Slag, ved
Rhemata og Traina, maa følgelig Slaget ved Syrakus og Slaget ved Rhemata være det samme.
5 Da Thjodolf tidligere end Krigen paa Sicilien omtaler Haralds Krig i Serkland og Erobringen af
de 80 Byer, have de senere Sagaskrivere, forledede deraf at Serkland ogsaa betegner Afrika, baade
forklaret hiin Krig, og den, hvori «Afrikafyrsten» ej kunde beholde Landet, som en Krig i Afrika. Men
for os, der af Kedrenos vide at «Afrikas Fyrste» netop havde sat sig i Besiddelse af Sicilien, bliver det
klart, at det ikke er nogen anden end denne, hvilken Thjodolf her mener, og skildrer som «Omars hagl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
