Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD I RUSLAND OG SVITHJOD
107
saa tro og hjelpsom som han kunde, baade i Raad og Daad. Harald begav sig nu
nord til Aldegjeborg, hvor han skaffede sig et Skib, satte med dette over til
Sverige, styrede ind i Mælaren, og landede ved Sigtun. Han havde alle sine Skatte
med. «Du ladede», siger Valgard, «Skibet med den skjønneste Farm, og førte
en umaadelig Mængde Guld med fra Gardarike. Du styrede Skuden modigt i det
haarde Vejr, medens Skibet kløvede Bølgerne; da endelig Sø-Drevet lettede, saa
du Sigtun»1. Her traf Harald Sven Ulfssøn, der siden det uheldige Slag ved
Helgenes og sin Flugt for Magnus havde opholdt sig i Sverige. Sven foreslog Harald,
at de strax skulde slutte Forbund med hinanden, da de kunde betragte Magnus
som en fælles Modstander, og da de derhos vare i Svogerskab med hinanden,
eftersom Svens Moder Æstrid var en Halvsyster af Ellisifs Morfader, Olaf Skotkonung.
Harald lovede Sven sit Venskab, men vilde dog ikke give noget bestemt Løfte,
eller tage aabenbart Parti med Sven, førend han havde talt med Magnus.
Derfor drog han strax efter videre til Danmark. Her traf han Magnus, just som denne
laa med sine Skibe i Øresund ved Skaanes Kyst. Haralds Skib skal have været
meget prægtigt; det var, siges der, malet over Vandgangen, og forsynet med
Dragehoved og Hale, begge forgyldte, Sejlet var af Pells-Tøj, som var lagt dobbelt, for
at man baade foran og agter skulde see den rette eller smukke Side deraf, og der
paastodes at intet Skib havde været seet i Norden mere besat med Guld,
Ædelstene og andre kostbare Prydelser, end dette2. Synet af det prægtige Skib vakte
megen Forundring i Magnus’s Flaade, og han sendte strax et Skib ud imod det,
for at høre hvorfra det var, og hvad Ærende dets Fører havde. Paa det fremmede
Skib traadte en Mand frem, høj af Vext og med et fornemt Væsen. Han sagde
at han var udsendt fra Harald Sigurdssøn, Kongens Farbroder, for at høre,
hvorledes Magnus vilde modtage ham. Han lagde til, at ej alene Frændskab og Tak-
1 Harald Haardraades Saga, Cap. 17, Snorre, Cap. 17, Fagrskinna, Cap. 166. Morkinskinna siger
udtrykkeligt, at Harald kun havde et eneste Skib, hvilket ogsaa er det rimeligste. Fagrskinna nævner
derimod 3 Skibe.
* Fagrskinna, Cap. 147, 166; Morkinskinna og Flatøbogen, jvfr. Ågrip, Cap. 33 og Thjodrek, Cap. 25.
De yngre Bearbejdelser af Kongesagaerne, tilligemed Snorre ere her aabenbart uefterrettelige, idet de
aldeles ikke omtale Haralds foreløbige Sammenkomst med Magnus. Overhoved fortælle de alle disse
Forhandlinger paa en kjendelig forvirret Maade, hvorfor vi heller ikke i det nærmest følgende kunne rette
os efter dem. Det er ovenfor nævnt, at de lade Harald finde Sven i Sverige endnu samme Høst, han
var flygtet fra Helgenes. Flatøbogen derimod (eller Morkinskinna, hvis den ej paa det Sted havde en
La-kun), betegner ikke nøjere den Høst, Harald traf Magnus, men siger alene at det var samme Høst, Magnus
havde skrevet til Kong Edward i England, hvilket henføres til Helgenes-Slaget. Fagrskinna (Cap. 147)
siger endog at Harald traf Magnus, da der var hengaaet 16 Vintre efter Olafs Fald, og da han selv havde
været Konge i 10 Vintre, hvoraf to (i Variant 5) baade over Danmark og Norge. Heraf sees, at Haralds
og Magnus’s første Møde saaledes i alle Fald indtraf temmelig sildigt. Knytlinga Saga (Cap. 22), som her
viser sig at have haft særegne Kilder, siger derimod udtrykkeligt, og rigtigt, at Sven opholdt sig i Sverige
Vintren efter Slaget ved Helgenes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
