Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 MAGNUS DEN GODE OG HARALD SIGURDSSØN
Udsugeiser, og gik Magnus’s Ret for nær. Da Einar Thambarskelve og flere af
Magnus’s Venner hørte dette, fortalte de ham hvad Bønderne sagde, og raadede
ham til at være paa sin Post, at ikke Harald skulde gjøre Indgreb i hans
Rettigheder. Den redelige, ædeltænkende Magnus svarede dog, at dette kun var et
ondskabsfuldt Opspind af Haralds Fiender, og at han ej vilde tro at Harald vilde
tiltage sig større Magt, end der tilkom ham med Rette. Men Einar sagde, at
han alligevel havde Lyst til at see, hvorledes Sagen forholdt sig, og begav sig
derfor hen til et Thing, Harald just havde sammenkaldt. Einar havde haft sit
Natteherberge hos en mægtig Enke, ved Navn Ingebjørg, der nu skaffede ham
et Følge af 60 vel bevæbnede Huuskarle, med hvilke han mødte frem paa Thinget.
Selv var han fuldt bevæbnet og havde en guldbelagt Hjelm paa Hovedet. Kong
Harald tog nu til Orde og gjorde store og haarde Fordringer til Bønderne. Da
rejste sig en gammel Mand, ved Navn Toke, og sagde: «jeg har nu levet og været
kaldt Bonde i nogle Kongers Tid; men jeg veed dog ikke andet, end at naar vi
først have en Konge, der med fuld Ret er kommen til Riget, og har faaet
Kongenavn paa Ørething efter Høvdingernes Raad og med hele Almuens Samtykke,
men der siden kommer en anden Mand til Landet og forlanger Kongedømme
og Kongenavn, saa er det ikke denne, men hiin, der har meest at sige over os,
sine Thegner. Mit Raad er derfor, I Bønder, at vi afvænte Kong Magnus’s
Bestemmelse angaaende Kong Haralds Paalæg og Udsugeiser, og lad os fremdeles
i alle Dele, vise Kong Magnus Hæder». Da han satte sig, stod Einar op, og
takkede Toke og alle de forsamlede Bønder, for deres venskabelige Sindelag mod
Kong Magnus. Men Harald udbrød forbitret: «højt bærer du nu Hjelmen, Einar,
og altid viser du dig som min Modstander; lykkelig vilde den Dag være, naar din
gyldne Hjelm kunde styrtes ned; ligesom du nu er et Hoved højere end andre,
skulde du da blive et Hoved kortere». Dermed hævedes Thinget, og Einar vendte
tilbage til Magnus1.
Kort efter denne Tildragelse hendte det sig, at Magnus og Harald vare paa
een Gang til Veitsle hos en Mand ved Navn Aaslak. Her havde Kongen med sig
sin Halvbroder paa mødrene Side, ved Navn Thore2. Pladsene vare ordnede
saaledes, at Magnus selv og nogle af hans Mænd sadde paa Tverpallen i den indre
Ende af Salen, Harald og hans Mænd paa den ene Langbænk, og Thore paa den
1 Harald Haardraades Saga Cap. 22.
2 Denne Thore var en Søn af Magnus’s Moder Alfhild med hendes tidligere Mand eller Elsker, se
ovenfor B.IV. S. 197. Navnet Hvinn-Gest, (d. e. «den tyvagtige Gjest»), der i Haralds Vers tillægges hans Fader,
kan neppe betragtes som dennes rette Navn, men kun som et Øgenavn, han enten virkelig bar, eller
som Harald selv ved denne Lejlighed opfandt. Man bliver saaledes ikke heraf klog paa, hvo hans
Fader var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
