- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
121

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆLLESREGJERINGEN. KONGERNE INDBYRDES UENIGE

121

anden, lige over for Harald1. Efter den sædvanlige Skik skulde de altsaa drikke
hinanden til. Men dette fandt Harald at være under sin Værdighed, og kunde
derfor ikke afholde sig fra, naar Thore talte, at henkaste dette Smædevers:

Ti du kun, Thore,
Thegn er du daarlig,
Hvinn-Gest hed,
hørte jeg, Fader din.

Thore tog sig meget nær heraf, men da han var stilfærdig og ikke havde let
for at finde Ord, kunde han ikke give Harald hans Spydigheder tilbage, og gik
derfor i Stilhed og ærgrede sig. Magnus merkede det, og spurgte om Aarsagen.
Thore nævnte den. Magnus sagde: «jeg skal give dig et Raad; naar han næste
Gang kommer med Smæde verset, saa kvæd igjen:

Aldrig han dog gjorde
Gard om Hesterumpen,
som Sigurd Syr,
det var din Fader!2

Saa tænker jeg nok, han ikke videre vover at spotte dig». Da man kom til
Bords, var Harald strax ude med sit Vers, men Thore forsømte sig ej, og gav ham
det Vers igjen, som Magnus havde lært ham. Derover blev Harald saa rasende
at han drog sit Sverd og vilde hugge til Thore, men Magnus løb til og hindrede
det. Dog lod Magnus Thore herefter sidde ved sin Side, da der alene kom galt
ud af at lade ham sidde lige over for Harald.

Der blev siden efter ved samme Gjestebud ogsaa talt om, hvad der havde
været forhandlet paa hiint Thing, hvor Einar Thambarskelve var traadt op imod
Harald. Man krævede de tilstedeværende til Vidne paa, hvad Betingelser Magnus
havde opstillet, og hvor vidt Harald havde overskredet sine Rettigheder. Da
vidnede Aaslak, Verten selv, til Fordeel for Harald. Magnus blev saa ærgerlig
herover, at han ej kunde bare sig for at udbryde: «hvis jeg kunde raade, skulde
det gaa dem ilde, der bære Løgnvidne mod mig». Derpaa hævedes Gildet.
Der forefaldt ogsaa andre Ubehageligheder imellem dem eller deres Tilhængere

1 Om Tverpallen &c. se ovenfor B. II. S. 417, B. IV. S. 173. Det sees saaledes at Harald har siddet i det
nordre eller fornemmere Andvege, Thore derimod, som Kong Magnus’s Broder, i det søndre eller ringere
And vege.

2 Her sigter Kong Magnus til den Sigurd Syr tillagte Smaahedsaand og Karrighed, idet han vistnok
efter hvad man fortalte ved Hoffet, beskylder ham for at have været saa forsynlig med den fra Hestene
faldende Gjødsel, at han opsamlede den i Poser, bundne til Hestenes Bag, eller, som det i Visen omskrives,
gjerdede om Heste rumpen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free