Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
MAGNUS DEN GODE OG HARALD SIGURDSSØN
af lignende Slags, og det mislige Forhold mellem Kongerne maa have været almindelig
bekjendt, da de kom til Throndhjem, for der at tage Vinterophold1.
Der fortælles og om et andet Thing, som det heder, paa Oplandene, eller snarere
i det Throndhjemske, hvor Magnus, og ikke Harald, var tilstede, og hvor Kongen
takkede Bønderne for den Venlighed og Kjærlighed de viste ham, og fornyede
det Løfte, han tidligere havde givet, at ville tilgive alle dem, der havde været
hans Faders Fiender. Da opstod, siges der, den rige og anseede Thrond, en Frænde
af Kalf Arnessøn, lovede ham i alle veltænkende Mænds Navn Hengivenhed,
nævnte om at han selv ej havde været i Landet, da Kong Olaf blev dræbt, og bad
tilsidst Kongen gjøre ham den Ære at bytte Vaaben og Klæder med ham, — et
Bytte hvorved Kongen, som man let kan begribe, var den vindende, og hvorved
Thrond alene paa en fiin Maade vilde give Kongen en kostbar Gave, medens han
paa samme Tid hædrede ham ved at sætte saa stor Priis paa at kunne bære hans
Vaaben og Klæder. Da Kongen havde tilstaaet ham dette, indbød han ham til
sig, bevertede ham paa det herligste, og skjenkede ham ved Afskeden endnu flere
Gaver. Men herover, fortælles der, blev Harald saa optændt af Skinsyge, at han
sendte Mænd, forklædte i Munkedragt, hen til Thronds Gaard, hvor de mishandlede
hans Folk, og trængte ind i Værelserne for at plyndre, alt efter Haralds Befaling.
Men mod Forventning bleve de grebne og gj enkj endte af Thrond og hans Søn Sigurd,
der imidlertid havde faaet Hjelp af Bygdens Folk. Thrond beholdt Formanden
for Udsendingerne, ved Navn Sven den gerdske eller russiske2, hos sig som Fange;
de øvrige lod han ikke slippe førend Enhver havde faaet en god Dragt Prygl.
Saa vel Magnus, som Harald, fik dette snart at høre, og Magnus syntes lige saa
godt derom, som Harald ærgrede sig derover. Af Frygt for at Harald-skulde øve
Fiendtligheder mod Thrond, ilede Magnus, ledsaget af et sterkt Følge, hen til
hans Gaard. Thrond og hans Mænd, der ved Synet af den væbnede Skare troede
at det var Harald, som nærmede sig, lod i Hast Bud gaa om til sine Naboer, og
fik en betydelig Skare samlet, rede til at modtage Angriberne. Magnus beundrede
1 Harald Haardraades Saga Cap. 23.
2 Denne Sven siges at have ledsaget Harald fra Rusland, og at have faaet en Forlening af ham: han
var altsaa ganske afhængig af ham, og et viljeløst Redskab i hans Hænder. Naar det her heder, at Sven
og hans Mænd forklædte sig som Munke, og det siden siges, at Thrond i Førstningen ogsaa virkelig antog
dem for Munke, der bad om Almisse til hellige Steder, maa man nærmest tænke paa det af Knut den
mægtige grundede Kloster paa Nidarholmen, hvor der maaskee endnu vare nogle faa Munke tilbage (jvfr. ovenfor
B. IV. S. 343—344), men som i saa Fald sikkert fristede en saare kummerlig Tilværelse, og efter al
Sandsynlighed kim ernærede sig ved nu og da at drage om og sammentigge Almisser, saaledes som det i den oven
meddeelte Fortælling antydes. Det er deels denne Omtale af Munkene, deels Thronds Slægtskab med
Kalf, deels Gjentagelsen af Amnestien, der egentlig kun gjaldt Thrøndeme, som gjør det rimeligt at
henføre Begivenheden til Throndhjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
