Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆLLESREGJERINGEN. KONGERNE INDBYRDES UENIGE
123
hans Raskhed, og lod ham underrette om hans Fejltagelse. Da kastede han og
hans Mænd strax Vaabnene fra sig, gik Kongen imøde, og hilste ham med den
største Glæde. Der blev nu et nyt Gilde for Kongen paa Gaarden, men her
underrettede denne Thrond om, at Harald stræbte ham efter Livet, og foreslog ham
derfor indtil videre at opholde sig hos ham selv, hvor han kunde være sikrere.
Thrond modtog Tilbudet og fulgte med Kongen, først paa Oplandene, siden til
Throndhjem. Harald gjorde vel i Løbet af Vintren nogle Forsøg paa at faa ham
fat, men forgjeves, og saaledes led det ud til Vaaren: da skaffede Magnus ham
hemmelig ombord paa et Skib, der gik til Grønland. Saa hadefuld var Harald
paa ham, at han forfulgte ham og angreb ham strax udenfor Nidarholmen, men
Magnus, som befrygtede noget saadant, kom til, og hindrede saaledes Harald
fra at udføre sin Hevn. Thrond kom lykkeligt til Grønland, hvor han opholdt
sig en Tidlang1.
Under Opholdet i Throndhjem forefaldt der stundom alvorlige Optrin mellem
Kongerne og deres Mænd. Det gik saa vidt, at en af Magnus’s Hirdmænd dræbte
en af Haralds, og derover opstod der en saa stor Uenighed mellem Kongerne selv,
at man maatte faa et formeligt Møde istand, hvor de selv kunde afgjøre Sagen
imellem sig. Det kom vel til Forlig; men paa dette selvsamme Møde blev der
begaaet et nyt Drab, om end kun af Vaade, idet en stor og kæmpesterk Islænding
i Kongens Følge, ved Navn Reidar, der betragtedes som en Tosse og derfor altid
var udsat for alle Slags Forhaanelser, medens han derimod kun var kejtet i sit
Væsen, og hans i sig selv gode Evner endnu ikke ret vare udviklede, blev saa
haardt besat af Haralds Hirdmænd, der vilde have Løjer med ham, at han i sin
Hidsighed greb en af dem, løftede ham højt op og slog ham med Hovedet mod
Jorden, saa at Hjerneskallen brast. Magnus vovede ikke at beholde ham i Nidaros,
men sendte ham til en Lendermand paa Oplandene (Orke- eller Gauldalen?),
hvor han kunde være i Sikkerhed for Harald. Denne fordrede Bøder for den dræbte
Hirdmand, og da Magnus negtede at betale nogen Bod, eftersom Hirdmanden
selv var Skyld i sin Død, begav Harald sig med 60 Mand lige op til den Gaard
paa Oplandene, hvor Reidar var sendt hen. Her fordrede han ham udleveret,
men Lendermanden havde lukket ham inde i et Udhuus, og sagde at han ikke
var der. Dette nyttede dog intet, thi da den underlige Reidar hørte at Harald
var kommen, dundrede og stormede han saaledes paa Døren, at Lendermanden
maatte slippe ham ud, hvorefter han styrtede lige hen til Kongen, anraabte ham
om Tilgivelse, tilbød ham sin Tjeneste, og bad ham ikke forsmaa en Gave, nemlig
1 Harald Haardraades Saga Cap. 21. Efter Flatøbogen og Morkinskinna meddeles Fortællingen i
«Grønlands historiske Mindesmerker» II. S. 612, flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
