- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
124

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124 MAGNUS DEN GODE OG HARALD SIGURDSSØN

et S viin af Sølv, som han selv havde forarbejdet i den sidste Tid, for at prøve om
det forholdt sig saaledes, som Kong Magnus engang havde sagt, at han af Naturen
havde Anlæg til slig Kunstfærdighed. Harald modtog Gaven, beundrede det
virkelig smukke Arbejde, og lovede Reidar sin Tilgivelse; men da han nærmere
betragtede Svinet, opdagede han at det forestillede en So med Yvere, og at det
altsaa var gjort til hans Forhaanelse, idet det indeholdt en Hentydning til hans
Faders, Sigurd Syrs, Tilnavn1. Forbitret kastede Harald Svinet bort, og raabte:
«alle Trold tage dig, staar op og dræber ham!» Men Reidar greb Svinet med de
Ord: «jeg faar da selv beholde det, siden du kun vil lønne mig ilde for det», ilede
ud af Salen og bort fra Gaarden. Harald og hans Mænd løb ud efter ham, men
hindredes af Lendermanden, deres Vert, fra at forfølge ham. Reidar tog Vejen
lige ud til Kong Magnus, fortalte ham hvad der var skeet, og viste ham Svinet,
hvis smukke Arbejde ogsaa han beundrede, men ytrede tillige sin Ængstelse for,
hvorledes det til sidst vilde gaa ham, udsat, som han var for Haralds Forfølgelser.
Imidlertid tog han sig fremdeles af ham og skaffede ham heldigt tilbage til Island,
saa at han undgik Haralds Hevn. Men at Harald ærgrede sig derover, og at dette
end mere bidrog til at fjerne Kongerne fra hinanden, kan man være forvisset om2.

Under Kongernes Ophold i Nidaros fik de et Besøg af den berømte islandske
Skald Amor, en Søn af den tidligere omtalte Skald Thord Kolbeinssøn3. Arnor
havde længere Tid opholdt sig hos Thorfinn Jarl paa Orknø, og digtet et Kvad
om ham, hvorfor han sædvanligviis kaldes Arnor Jarlaskald. Han havde ogsaa
digtet et Kvad om hver af Kongerne, og væntede kun paa Tilladelse til at fremsige
det. En Dag, da han var nede ved Bryggen, beskjeftiget med at tjære sit Skib,
kom der Bud fra Kongerne, at de ønskede at høre hans Kvad. Han gik strax,
uden engang at vaske Tjæren af sig, dog, som man kan see, ene af Stolthed, da
det ellers ikke var Skik at fremstille sig ved Hoffet uden i sin bedste Stads. Da
han kom til Stuedøren, sagde han til Vagten: «giv Rum for Kongernes Skald!»
og traadte frem for Kongerne med den Hilsen: heilir al valdar båöir! (Hil eder,
Herskere begge!). Harald spurgte, hvem af dem han først vilde kvæde for. «Den
yngste», svarede Arnor. «Hvorfor det», spurgte Harald. «Fordi man siger at unge
Folk ere mere hidsige», svarede Arnor klogt; thi enhver af dem betragtede det
som en Æressag at faa sit Kvad først fremsat, men mod Arnors Svar kunde Harald
ikke have noget at indvende. Han begyndte nu sit Kvad til Magnus, hvilket

1 Det er tidligere nævnt, at syr betyder «So», og at Sigurd fik dette Tilnavn for den Travlhed,
hvormed han dyrkede Jorden og sørgede for Gaardens Drift.

2 Harald Haardraades Saga Cap. 26—29. Se om Reidar videre nedenfor.

3 Om Thord, se ovenfor B. IV. S. 28—29.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free