Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 MAGNUS DEN GODE OG HARALD SIGURDSSØN
denne Draape, der er forfattet om Kong Magnus, vil blive kvædet saa længe
Norden er beboet». Imidlertid gav Harald dog Skalden et guldbeslaget Spyd,
og Magnus gav ham for det første en Guldring. Denne Guldring satte Amor paa
Spydfalen, og skred langs henad Salsgulvet til Døren med hævet Spyd, idet han
sagde: «højt skulle begge Kongegaver bæres!» «Næste Gang du kommer til Norge,
du langordede», sagde Harald, «maa du bringe mig et andet Kvad». «Hvis jeg
overlever dig, skal jeg digte en Arveølsdraape om dig», svarede Amor. Dette
Løfte holdt han ogsaa, og af denne Draape anføres mange Vers i Sagaerne, til
Bekræftelse paa hvad der fortælles om Haralds senere Bedrifter. Kongens
Spaa-dom gik og for saa vidt i Opfyldelse, som Blaagagledraapen nu ikke længer kjendes,
medens den største Deel af Hrynhenda er opbevaret. Magnus forærede siden
Amor en heel Knarr med fuld Farm, og viste ham det største Venskab1. Ogsaa
denne Begivenhed, saa ubetydelig den i sig selv er, viser dog, hvilken Skinsyge
der herskede mellem Kongerne, især paa Haralds Side.
11. Begivenheder paa Orknøerne. Ragnvald Brusessøns Drab.
Da Amor Jarlaskald kvad sine Draaper for Magnus og Harald, og begyndte
med at omtale sine tidligere Rejser, og Orknøernes Jarler, undlod han vist ikke
at hentyde til de blodige Krigsscener, hvortil han der havde været Vidne, og det
vilde endog ikke have været besynderligt, om han, der af egen Erfaring havde
seet de sørgelige Følger af Fællesherredømme mellem to ærgjerrige og indbyrdes
skinsyge Frænder, havde opmuntret Kongerne til Forligelighed, foreholdt dem
hine Jarlers afskrækkende Exempel, og i Særdeleshed advaret dem mod at lytte
til Urostiftere, der søgte at sætte Splid imellem dem, kun for derved selv at vinde
Fordeel. Den Enighed, der i nogle Aar havde hersket mellem Jarlerne Ragnvald
og Thorfinn, havde nemlig nu veget Pladsen for det blodigste Fiendskab, og
hvorvel den egentlige Aarsag maa søges i Jarlernes egen Ærgjerrighed og den
Skinsyge, de altid nærede mod hinanden, endog naar Forholdet mellem dem
skulde synes at være venskabeligt, er det dog temmelig vist, at Kalf Arnessøn,
der efter sin Flugt fra Norge tyede til Thorfinn Jarl, ogsaa har haft stor Deel i
at oppuste og fremskynde Fiendskabet imellem dem. Vi have seet, hvorledes
Thorfinn, beskjeftiget med sine Foretagender i Skotland, ved Ragnvald
Brusessøns Ankomst i 1035 fandt sig i at afstaa denne de to Trediedele af Øerne, imod
at Ragnvald forbandt sig til at understøtte ham paa hans Krigstog, og hvorledes
de derefter i Forening gjorde flere heldige Erobringstog til Skotland, Syderøerne
1 Harald Haardraades Saga, Cap. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
