Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UENIGHED MELLEM OR K N 0 - JARLERNE
127
og Irland1. Saaledes gik det hen i 10 Aar2; der herskede i det mindste
tilsyneladende Venskab og Enighed mellem dem. Imidlertid kom Kalf Arnessøn fra
Norge, og fandt en venlig Modtagelse hos Thorfinn, der var gift med hans
Broderdatter Ingebjørg. Kalf tilbragte lange Tider i Vesterviking, idet han herjede
paa Skotlands og Irlands Kyster; han skal ogsaa en Tidlang have været Høvding
for Thingmanna-Lidet i England. Men han betragtede dog Orknøerne som sit
egentlige Hjem, og opholdt sig den længste Tid i Galloway hos Thorfinn, omgiven
af sin talrige Krigerskare3. Da Jarlen ogsaa selv havde mange Folk at underholde,
faldt det ham vanskeligt at bestride Udgifterne til denne store Mængde. Flere,
og blandt dem upaatvivleligt Kalf, om end kun af den Aarsag at Ragnvald var
Kong Magnus’s Ven og ivrige Tilhænger, forestillede ham derfor, at han ikke
længer skulde lade Ragnvald sidde inde med de to Trediedele af Ørknøerne, saa
mange Udgifter som han nu havde. Thorfinn lyttede gjerne til disse Forestillinger,
og sendte Mænd ud til Orknøerne med den Anmodning til Ragnvald, at han skulde
afstaa til Thorfinn den Trediedeel af Øerne, som Einar Vrangmund i sin Tid havde
besiddet. Da Ragnvald fik dette Budskab, raadslog han med sine Venner derom,
og afgav derpaa det Svar, at den Deel, hvorom der nu var Spørgsmaal, havde
han faaet i Len af Kong Magnus, der betragtede den som sin egen Arvedeel; at
det saaledes maatte komme an paa Kong Magnus, hvo af dem der fremdeles skulde
1 Se B. IV. S. 375, 376.
* I Orkn. Saga, S. 52, omtales først Vaaren efter Ragnvalds Ankomst, derpaa (S. 54) den følgende
Vinter, og endelig fremdeles 8 Vintre, altsaa tilsammen 10 Vintre, hvori de vare enige, og laa ude i Leding,
snart forenede, snart hver for sig.
3 Kalf forlod, som dét ovenfor er viist (B. IV. S. 367) Norge i 1039. Han søgte rimeligviis, hvad der og
udtrykkeligt siges, for det første til Thorfinn, men derfor er det ej nødvendigt at antage at han strax tog
fast Ophold hos ham. Dette kan, efter hvad der ovenfor nærmere vises, ikke have været førend henimod
1045, da hine 10 Aar vare omme. Vel staar der i Orkn. Saga (S. 84), først efter Ragnvalds Død eller rettere
efter Magnus’s Død 1047, omtalt, at Kalf var lange Stunder hos Thorfinn, stundom i Vesterviking paa
Skotland og Irland, samt en Tidlang Høvding for Thingmannalidet. Men dette behøver dog ikke strengt
taget at henføres til Tiden efter 1047; det gaar neppe engang an, da de sex Aar, der hengik fra 1047 til
Kalfs Død 1053, ikke er lang Tid nok til at alt det, der her opregnes, deri skulde kunde indpasses. Derhos
siger Harald Haardraades Saga Cap. 69 udtrykkeligt, at Kalf havde været i Vesterviking, siden han
flygtede fra Norge, og at han kun som oftest om Vintrene opholdt sig hos Thorfinn. Kalf nævnes ingensteds i
de engelske Annaler som Høvding for Thingmannalidet. Men blandt de under mange kongelige Breve
fra 1042 til 1045 undertegnede Navne forekommer en «Carl minister»: skulde dette maaskee være en
Fordrejelse af Kalfs Navn? I saa Fald havde vi en Angivelse af Tiden, i hvilken han var
Thingmannalid-Høvding; og det passer særdeles godt, at Navnet just ophører at vise sig efter 1045. At Thorfinn opholdt
sig deels i Galloway, deels paa Katanes, er ovenfor nævnt (B. IV. S. 376). Da Skotland, Irland og England
nævnes som Scenen for Kalfs Bedrifter, er det øjensynligt, at han har opholdt sig etsteds midt imellem
disse Landes Kyster, og en saadan Beliggenhed indtager netop Galloway. Herfra har vel ogsaa Thorfinn
sendt sin Opfordring «ud til Orknø»; og man kan med dette for Øje godt forstaa, hvorledes Thorfinn, efter
at have foretaget sine Udrustninger, dog ikke var kommen længere end til Pettlandsfjorden, da Ragnvald
efter sin Tilbagekomst fra Norge søgte imod ham, saaledes som det nedenfor vises.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
