Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG MAGNUS’S DØD
145
gjorde ham skikket til at beherske store Riger og vinde sine Undergivnes Yndest;
han var i højeste Grad tapper, ædelmodig, gavmild, godhjertet, men ogsaa dertil
forstandig, og, hvor det gjaldt, streng. Da hans første ungdommelige Fremfusenhed
var bleven formildet, og hans overspendte Ideer om hvad han skyldte sin Faders
Minde vare blevne nedstemte ved den kraftige Folke-Mening, der fandt sit Organ i
Sighvat Skalds Bersøglis-Viser, beholdt han ej mere af den forrige Strenghed tilbage,
end der var nødvendigt for ham til med Kraft at haandhæve sine Rettigheder.
Og at han i den korte Tid han herskede, udviklede store Regent-Dyder, derom
vidner saa vel Nordmænds som Daners eenstemmige Vidnesbyrd, og Tilnavnet
«den gode», hvilket begge Folk i deres Erkjendtlighed gave ham. Et saadant
Vidnesbyrd har især meget at betyde, naar det gjentages af den danske Forfatter
Saxo, der ellers ikke er Nordmændene gunstig, og hvis Nationalstolthed ellers
maatte formodes at ville indtage ham mod den norske Konge, der beherskede
Danmark, og krigede mod Stamfaderen til den Kongeæt, som raadede for Danmark
paa Saxos Tid. Men Danmark havde ogsaa Magnus meget at takke, thi uden
ham var det maaskee uigjenkaldeligt blevet Vendernes Bytte1.
Vi have allerede i de ovenfor meddeelte Beretninger om Begivenheder ved
Magnus’s Hof seet Prøver paa hans Godmodighed og Nedladenhed. Denne viste
sig i Særdeleshed, da den forhen2 omtalte Hjemføding Reidar var kommen fra
Island med sin Broder Thord, og mod hans Ønske, af uimodstaaelig Nysgjerrighed
efter at see Kongen, fulgte ham til et Huus-Thing. Da Thord, der var Hirdmand,
havde gjort Kongen sin Opvartning, og i Samtalens Løb nævnt, at hans Broder
var med, lod Kongen ham kalde; Reidar kom, og da Kongen spurgte, hvad hans
Ærende var, sagde han: «fornemmelig det, at see dig, Konge». Da Magnus sagde:
«det Ønske har du altsaa nu faaet opfyldt», svarede Reidar, at han endnu ikke
havde seet ham til Gavns, saa længe han sad. Kongen føjede ham først i at rejse
sig, siden efter tog han endog paa hans Bøn Kappen af, og lod ham betragte sig
saa meget han vilde; Reidar gik imidlertid rundt om ham, idet han mumlede:
«herligt, herligt», og da Kongen siden spurgte ham, om han virkelig intet havde
at udsætte paa hans Skabning, meente Reidar nej, dog da Kongen trængte ind
paa ham, maatte han tilstaa at hans ene Øje sad lidt højere end det andet; en
Bemerkning, hvis Sandhed Magnus erkjendte, men hvilken, som han sagde, ingen
anden hidtil havde gjort, end Kong Harald. Derfor maatte Reidar ogsaa paa
lignende Maade stille sig op for Kongen og lade sig betragte af ham: han spurgte
Kongen, hvorledes han fandt hans Skabning, og Magnus tilstod uforbeholdent,
at han ikke havde seet noget hæsligere. Siden tilbød Kongen ham Vinterophold
1 Se ovenfor S. 33. 2 Se ovenfor S. 123, 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
