Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD GODWINESSØN OG GUTHORM AF RINGENES I DUBLIN 155
og senere havde tilbragt 19 Aar paa Island1. Nordmanniske Herrer forlenedes
med engelske Borge. Efter at Danerne havde forladt England, traadte altsaa
Nordmannerne ganske i deres Sted, ja de begunstigedes endnu mere; de opførte
sig langt overmodigere, og bleve i samme Forhold forhadte2. Kongens Syster
egtede Grev Eustath af Boulogne, og denne saa vel som hans Følge opførte sig
under deres Ophold i England med hensynsløs Voldsomhed. Paa Tilbagevejen
rede de bevæbnede ind i Dover, en af de Steder, hvormed Godwine var forlenet,
og toge sig her med Vold de Boliger, som behagede dem. Da en af dem saarede
en Huusbonde, der vovede at vise ham tilbage, bleve de øvrige Borgere saa
forbitrede, at de dræbte ham. Til Gjengjeld stormede Eustath i Spidsen for sine Mænd
ind i den saarede Bondes Gaard, og slog ham ihjel; derpaa vendte de sig mod de
øvrige Bymænd, der satte sig til Modværge: paa Bymændenes Side faldt over 20,
paa Franskmændenes 19; Eustath maatte omsider frelse sig ved Flugten, og ilede
strax tilbage til Kongen, for hvem han fremstillede Sagen saaledes som om Uretten
ganske var paa Bymændenes Side. Edward, der altfor gjerne laante Øre hertil,
befalede nu Godwine selv at straffe Dover-Mændene. Dette var for meget for
Godwine. Han og hans Sønner samlede en Hær, droge mod Gloucester, hvor
Kongen var, og fordrede at han skulde udlevere dem Eustath og hans Mænd bundne.
Kongen kaldte paa sin Side sine troe Tilhængere, Jarlerne Leofric og Sigurd, til
sig med deres Stridskræfter, og det vilde være kommet til Slag mellem Kongens
og Godwines Hær, hvis ikke forstandige Mænd havde meglet Stilstand. Det blev
aftalt, at Godwine skulde indfinde sig med sine Sønner paa et Witena-Møde i
London og der forebringe sin Sag. Godwine og hans Sønner kom, men Kongen
havde imidlertid samlet saa mange af sine Tilhængere om sig, at en Mængde af
Haralds Mænd tabte Modet, og gik over til Edward. Godwine kunde saaledes
intet udrette: Sven blev strax erklæret utlæg paa ny, og Godwine og Harald
indstevnede til at forsvare sig. Godwine forlangte Gisler for sin Sikkerhed, og
da dette negtedes ham, forlod han Landet med sin Hustru og sine tre Sønner,
Tostig, Sven og Gyrd, og drog over til Flandern. Hans ældste Søn Harald derimod
drog med sin yngre Broder Leofwine til Bristol, og derfra til Irland, hvor han
tilbragte Vintren hos Kongen i Dublin, Sigtrygg Silkeskeggs Efterfølger, der i de
irske Annaler kaldes Eachmargach, i de angliske Jehmarc, og i vore Sagaer Mar gad*.
1 Chron. Sax. ved 1050. Hist. Coenob. Abbandunensis i Whartons Anglia sacra, I. 167; her kaldes
Rodulf «episcopus Norvegiae». Mag. Adam, II. 55, 62. Jvfr. ovenfor B. IV. S. 133.
2 Se herom især Villjam af Malmsbury, II. 200, Hardys Udg. S. 342, 343.
3 At Eachmargach er det samme som Margad, sees deels deraf, at hiin irske Form selv altid i
Original-Annalerne skrives i to Ord, hvorved Margach, der aldeles udtales som «Margadh», kommer for sig selv,
deels af Chronologiens Coincidens. Om «Jehmarc». se ovenfor B. IV. S. 204.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
