Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
HARALD HAARDRAADE
Denne, der allerede omtales i Knut den mægtiges sidste Aar som en af de
Konger, der underkastede sig ham, var en Søn af Kong Ragnvald Ivarssøn i
Water-ford, hvilken Sigtrygg Silkeskegg dræbte 1035; men endnu i samme Aar forlod
Sigtrygg sit Rige, og efterfulgtes af Margad, om hvem man saaledes maa antage
at han har fordrevet ham. Saa vidt man kan skjønne, gik Sigurd, som hans Fader,
ind i Icolmkills Kloster, hvor han døde 10421, og efter i 8 Aar at have været
fortrængt fra Tronen af en Ivar Haraldsson, herskede Margad fra 1046 i Rolighed2.
Paa denne Tid skede der hyppige Herjetog fra Irland til de britiske Kyster3. Heri
deeltoge endog de norske Høvdinger Finn Arnessøn, Guthorm paa Ringenes og
Haakon Ivarssøn4. Især holdt Guthorm ved denne Bedrift; han kom i stor Yndest
hos Margad, og havde Fredland hos ham i Dublin om Vintren. Han tilbragte
just Vintren 1051—1052 hos Margad, og var saaledes her tilsammen med Harald
Godwinessøn. Om Sommeren efter fulgtes de alle ad østover; Harald for at begive
sig til sin Fader, Guthorm og Margad for at herje5. Guthorm og Margad vandt
et stort Bytte, især i Sølv, men da de siden i Angelsey-Sund skulde dele det, kom
de i saadan Uenighed derom, at Margad udæskede Guthorm til Kamp. Guthorm,
der alene havde fem Skibe, medens Margad havde 16, lovede Dagen før Slaget
— det var netop St. Olafs Aften — at han skulde give St. Olaf Tiendedelen af alt
Byttet, hvis han vilde forunde ham Sejren; og det lykkedes ham virkelig, i det
blodige Slag Dagen efter, at fælde Margad med alle hans Mænd. Løftet blev
samvittighedsfuldt holdt, og Byttet var saa stort, at Guthorm af den lovede Tiendedeel
lod gjøre et Sølvkrucifix saa højt som han selv eller hans Stavnbo, og skjenkede
1 Se Tighernach og de 4 Mestres Annaler ved disse Aar. Hvor Sigurds Død omtales 1042, nævnes
han tilligemed endeel andre, der alle synes at have været Munke.
2 Tighernach nævner Ivars Tronbestigelse efter Eachmargach 1038, omtaler «Ivar Haralds Søn» ved
1045, og siger endelig i 1046, at Eachmargach vendte tilbage til Dublin efter «Harald», hvilket maa være
Skrivfejl for «Mac Harald», Haralds Søn, siden de 4 Mestres Annaler ved samme Aar udtrykkeligt sige
at «Haralds Søn» blev fordreven og «Ragnvalds Søn» kom efter ham.
3 Se Chron. Sax. ved 1050.
4 Harald Haardraades Saga Cap. 46. Snorre Cap. 46. Morkinskinna nævner her urigtigt Ketil af
Ringenes i Stedet for Sønnen Guthorm, thi Ketil maa paa denne Tid have været død, siden Guthorm ellers
stedse nævnes som Gaarden s Besidder. At ellers Kalf Arnessøn, der opholdt sig i hine Farvande, ogsaa
var med, er ej usandsynligt.
5 At alt dette skede i 1052, og at alle tre virkelig fulgtes ad, sees af følgende. Saa vel Tighernach,
som de 4 Mestre sige at Eachmargach i 1052 drog «over Havet» og efterfulgtes af Diarmid Mac Mælnambo;
dette er saaledes Togets Aar, og Margads Døds-Aar; ogsaa hos Snorre (Cap. 56, 57) omtales Guthorms
Kamp ved disse Tider. Det heder her udtrykkeligt, at denne Kamp stod Olafs Messedag, den 29de Juli;
Toget er altsaa udgaaet sidst i Juni eller først i Juli. I Chron. Sax. siges at Godwine sejlede fra Briigge
en Dag før St. Hans Aften (22 Juni); derpaa varede det, som det synes, længere Tid førend han mødte
Harald; og til London kom de ej førend først i September; det er derfor tydeligt, at Harald har afsejlet
paa samme Tid som Margad og Guthorm; og da nu ogsaa disse agtede sig til Wales, er der neppe nogen
Tvivl om at alle tre fulgtes ad saa længe som muligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
