Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
> HARALD HAARDRAADE
han nogensinde viede. De vare begge bestemte til Lydbiskopper i Throndhjem,
men om Thjodolf nævnes der intet mere; om Sigurd erfare vi, at han var en engelsk
Munk fra Glastonbury: desto merkeligere er det, at Harald desuagtet lod ham
indvie af Adalbert, og desto tydeligere vidner det om hans gode Forstaaelse med
denne1.
Men imidlertid var det allerede lykkets Adalbert ved Gaver og alle Slags
Smigrerier, hvorpaa den talentfulde og fiint dannede Mand saa godt forstod sig, at
formilde Sven, og gjenoprette det gamle Venskab. Sagen var vel ikke saa vanskelig,
thi saavel Sven som Adalbert maatte føie, at de gj ensidigt trængte til hinanden.
Adalbert begav sig selv til Slesvig, hvor han, som Mag. Adam siger, lettelig
forsonet med den overmodige Konge, i Gaver og Gejstlighed søgte at lade den
erke-biskoppelige Magt vinde Prisen for de kongelige Rigdomme. Forliget besegledes
ved prægtige Gilder, som hver af dem skifteviis holdt i 8 Dage, og her afgjordes
tillige mange kirkelige Anliggender. Da Adalbert var kommen hjem, fik han
Kejseren til at indbyde Sven til sig, for at ogsaa de kunde fornye deres Venskab
og gj ensidigt bekræfte deres Forbund med Ed. Det skede ogsaa: Sven indfandt
sig hos Kejseren i Merseburg og tilbragte Paasken hos ham; «og det er utroligt»,
siger Mag. Adam af Bremen (1053), «hvor meget vor (den bremiske) Kirke vandt
ved dette Forbund, og hvor stor Fremgang Missionen til de nordlige Lande gjorde
ved Svens Medvirkning»2. Den nærmeste Følge af Svens Forlig med Adalbert
var sandsynligviis den Oprettelse af flere nye Bispedømmer i Danmark selv, der
paa denne Tid omtales3. Men ogsaa Adalberts Planer og Udsigter bleve derved
end mere højtflyvende, end forhen. Sven, som allerede under sin Uenighed med
videlse i sit Rige, hvorved man nærmest maa tænke paa Oprettelsen af de 4 Bispedømmer, tænkte paa at
faa oprettet en egen Erkestol for Danmark, og at Adalbert ej vilde gaa ind herpaa, uden at faa sin egen
Erkestol ophøjet til et Patriarchat, om hvilket der underhandledes indtil Pave Leos Død (April 1054),
synes det, som om hiin Deling og Adalberts Bestræbelser for at blive Patriareh endog faldt i 1053 eller 1054.
Da nu omtrent samtidigt med eller kim lidt senere end Bispedømmets Deling ogsaa de svenske, norske og til
Havets Øer bestemte Biskoppers Afsendelse og Indvielse omtales, og vi vide, at i det mindste Jon irske
sendtes ved 1050 og at Adalward indviedes ved 1052, ligesom og Biskop Thorolfs Indvielse til Orknø
nærmest var en Følge af og neppe indtraf længe efter Thorfinn Jarls Nærværelse i 1048 eller 49, hvorom
nedenfor, saa følger heraf ligefrem, at Thjodolf og Sigurd maa være indviede paa denne Tid eller omkring 1051.
1 Se herom Viljam af Malmsbury, de ant. Glastoniens eccl. hos Gale, S. 323, hvor der staar at Sigfrid,
norsk Biskop og Munk i Glastonbury, døde den 5te April. Der staar ikke naar han døde, men da det
tilføjes, at han «sendte» Klostret 4 Kapper, hvilket neppe kan være at forstaa om nogen anden Gave end en
paa hans Dødsseng, maa det antages at han døde i Norge og saaledes var Munk i Glastonbury førend han
kom derhen. Dette viser hans Identitet med den i Bisperækkerne som Biskop efter Sigurd danske nævnte
«Sigurd Munk».
2 Mag. Adam, III. 17. Hermannus Contr. (Pertz. VII. 132).
3 Dette er de forhen berørte, ved Wals Død oprettede, Bispedømmer, nemlig Ribe, Aaros, Viborg og
Vendsyssel. Mag. Adam IV. 2. jvfr. III. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
