Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
> HARALD HAARDRAADE
sporet et vist Drag til Danmark, deels paa Grund af de ældre politiske Forhold,
under hvilke Viken udgjorde en Deel af Danevældet, deels ogsaa formedelst
Landets Beliggenhed og Handelsforbindelser med Danmark1. Vel var dette Drag
nu under og efter St. Olafs Tid blevet svagere, men desuagtet maatte der endnu,
saa vel paa Grund af de nys nævnte Omstændigheder, som af andre Aarsager,
være meget Gjæringsstof tilbage. Viken var det Landskab, for hvilket en
langvarig Krig med Danmark var ubelejligst, deels fordi hine Handelsforbindelser
derved afbrødes, deels ogsaa fordi det var nærmest udsat for Angreb af danske
Krigsflaader. Hertil kom, at der lige siden Rigets Forening havde hersket en
kjendelig Skinsyge hos Vikverjerne over Thrøndernes større politiske Vegt, der
nu i den sidste Tid var forøget ved St. Olafs Helligdom i Nidaros. Naar Sven og
Adalbert vilde benytte sig af dette Gjæringsstof, som herskede i Viken, kunde det
befrygtes, at det vilde lykkes dem at drage dette rige og vigtige Landskab aldeles
over i den danske Interesse. Det var derfor nødvendigt at finde et Middel, hvorved
Vikver jerne knyttedes fastere til det øvrige Norge, eller i det mindste til
Kongehuset, et Middel, hvorved deres kirkelige Interesser forenedes med det
nordenfjeldske Norges, og saaledes den dansk-kirkelige Indflydelse modarbejdedes,
medens tillige deres Forfængelighed smigredes og deres særegne
Landskabs-Nationalitet tiltaltes. Et saadant Middel fandtes i Oprettelsen af en National-Helligdom
i Viken, der var for denne, hvad St. Olafs Helligdom var for Thrøndelagen, og som
tillige udbredte den samme Legitimitetens Glands, som hiin, over Kongehuset
selv. Den Helgen, som hertil udkrævedes, maatte saaledes baade være en
Vikværing, eller i det mindste have lidt Martyrdøden i Viken, og tillige være beslægtet
med Kongen. En slig Helgen var ogsaa just nu, i det belejlige Øjeblik, tilstede.
Det var den bekjendte, forhen omtalte, St. Hallvard, Olaf den helliges og Harald
Sigurdssøns kjødelige Syskendebarn paa mødrene Side. Hallvards Fader var den
rige og anseede Bonde Vebjørn paa Huseby i Lider ved Dramsfjorden, hans Moder
Thorny, en Datter af Gudbrand Kula, og Syster af Aasta, Olafs og Haralds Moder2.
Om Hallvard fortælles det, at han allerede under Opvæxten i det fædrene Huus
udmerkede sig ved sit ivrige Christensind, sin Lydighed mod sine Forældre, sin
Velvillighed, Redelighed og sine rene Sæder. Da han havde naaet Ynglingsalderen,
1 Se ovf. B. I.—IV., hvor der tales om Skiringssal-Kaupangen og senere Tunsbergs
Handelsforbindelser med Danmark og Saxland.
2 Saaledes angives Slægtskabsforholdet i Legenden om St. Hallvard efter den utrechtske Kodex
(Langebek Script. III. 604), saa vel som efter Breviarium Nidrosiense, sammesteds S. 607, og i Eimunds Thaatt
i Flatøbogen (Fornmanna Sögur V. 267). I det Brudstykke af den paa norsk forfattede Beretning om
St. Hallvard, der meddeles af Langebek (Script. III. 603) staar der at Thorny af nogle siges at være en Datter,
af andre en Datterdatter af Gudbrand Kula. Hun kaldes Ulfhild i den legendariske Olafssaga, se ovf.
B. IV. S. 196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
