Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIEKIRKERNE I OSLO OG NIDAROS
187
som vist at saavel Olafs Skriin, som Magnus’s Liig flyttedes didhen1. Det tillægges
udtrykkelig, at Mariekirken doteredes med rige Præbender2, og dette giver, som
ovenfor antydet, Anledning til at tro at Harald ved en lignende gavmild Dotering
til Mariekirken i Oslo har lagt Grunden til den Rigdom, hvoraf vi senere finde
denne Kirke i Besiddelse3.
Men endnu, som man maa formode, førend Mariekirkerne vare færdige, var
Harald kommen i aabenbart Fiendskab med Adalbert. Den Indflydelse, som
denne opnaaede efter Kejser Henrik den 3dies Død, først under Kejserinde Agnes’s
Regjering, siden efter at Erkebiskop Anno af Kølln havde faaet den umyndige
Kong Henrik den 4de i sin Magt4, men havde anseet sig nødsaget til at antage
sin Modstander Adalbert til Medformynder, maatte forekomme Harald betænkelig,
hvorhos det ogsaa maa tages i Betragtning, at den i Aaret 1062 afdøde saxiske
Hertug Bernhards Søn og Efterfølger Ordulf, St. Olafs Svigersøn, allerede længe
havde ligget og fremdeles laa i heftig Fejde med Adalbert5. Den tilsyneladende
Enighed mellem Adalbert og Anno varede, som bekjendt, ikke længe, og deres
Uenighed viste sig ogsaa deri, at da der efter Pave Nikolaus den 2dens Død (1061)
af to forskjellige Partier var udvalgt tvende Paver, Honorius II og Alexander II,
erklærede Anno sig for hiin, medens derimod Kejserinden, saa vel som Adalbert,
tog dennes Parti6. Heraf maatte det være en naturlig Følge, at alle Adalberts
1 Anden Betydning kan umuligt de oven anforte Ord «Olafs Liig bevaredes i Olafskirken, saa længe
Mariekirken var under Opførelse» have. Og den bestyrkes af det udtrykkelige Udsagn om at Magnus’s
Liig laa i Olafskirken, da Einar begroves. En enkelt Kodex (Hrokkinskinna) har det endog tydeligere,
ved at læse «eigi ger5» for «1 ger5» altsaa «medens Mariekirken endnu ej var færdig». Naar man kun stadigt
har for Øje, at Mariekirkens Paabegyndelse og Bestemmelse allerede maa have været besluttet da
Olafskirken blev færdig, ja maaskee før, vil man netop finde den Antydning af noget midlertidigt, der ligger i
hine Ord, i sin Orden, uden at man behøver at tage sin Tilflugt til nogen Gisning om at Olafsskrinet allerede
var flyttet op i Trækapellet, men formedelst Tummelen ved Bygningsarbejderne paa Mariekirken
midlertidigt flyttedes til Olafskirken. Bestemmelsen var at bringe Olafs Liig snarest muligt i Mariekirken; men
indtil den blev færdig, bevaredes det i Olafskirken, da det ej længer kunde forblive i Clemenskirken, som
oplodes til Sognekirke. Den hele Tid, det laa i Olafskirken, var altsaa kun saa længe Mariekirken stod under
Bygning. Da Olaf Kyrre siden havde bygget Christkirken, flyttedes, som det udtrykkeligt heder, Olafs
Liig did.
a Fagrskinna Cap. 189, jvfr. Flatøbogen (Fornm. Sögur VI. 267 Note 3); Morkinskinna har her en
Lakune.
3 Den var, som bekjendt, en af de rigeste Kirker i Norge, og Kollegiatkirke, dens Provst eller
Konvent-forstander var fra 1314 Rigets Kantsier.
4 Dette skede, som bekjendt, ved Pintsetid 1062, se Lambert af Hersfeld ved dette Aar.
6 Se herom især Mag. Adam, III. 42, 43, 44, 48.
* Honorius II., forhen Cadalous, Biskop af Parma, blev først udvalgt, som det heder af Kong Henrik
selv, det vil sige hans Moder, Kejserinden, og den største Deel af den romerske Gejstlighed paa et Møde
i Basel; omtrent paa samme Tid derimod fik Hildebrand, siden bekjendt som Gregor VII., Anshelm af
Milano, Biskop af Lucca, udvalgt paa et andet Møde; han kaldte sig Alexander II, og blev, sandsynligviis
især ved Hildebrands mægtige Understøttelse, anseet for den rette Pave. Anno havde i Førstningen selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
