Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD SMIGRER I SLÆNDINGERNE
199
søn, til stor Magt og Værdighed; men da der 1056 indtraf saa stort et Uaar, at man,
som det heder, spiste alt hvad Tanden kunde fæste sig paa, og mange døde af
Sult1, sendte Harald fire Skibe, ladede med Mad, til Island, med den Forskrift,
at Skippundet ej skulde sælges dyrere end et Hundrede i Vaadmaal eller omtrent
3 Merker Sølv. Derhos sendte han endnu en Klokke til den Kirke, hvortil Olaf
den hellige havde sendt Tømmeret og den ene Klokke, og som blev opført paa
Thingvolden2. Derfor, siges der ogsaa, har ingen Høvding været saa yndet paa
Island, som han. At det virkelig var Haralds Hensigt hermed, at tilvende sig
Herredømmet over Island, er indlysende saa vel af hvad man forresten kjender
til hans Herskelyst, som af den Lighed, hans Fremgangsmaade havde med St.
Olafs, hvis Bestræbelser for at blive Islands Herre ej vare nogen Hemmelighed.
Noget Saadant fremgaar tillige af Mag. Adams ovenfor gjengivne Udsagn, at
Harald udstrakte sit Rige lige til Island, thi vel er dette i sig selv en Usandhed
eller Overdrivelse, men enkelte Rygter maa dog have ligget til Grund derfor,
der i det mindste vidnede om et særdeles venskabeligt Forhold mellem Harald
og Islændingerne. I Sagaerne tilskrives dog den Opmerksomhed, Harald viste
Islændingerne, fornemmelig den Omstændighed, at Islændingerne forevigede hans
Bedrifter i Kvad, som de digtede til hans og hans Sønners Ære. Vel kan og dette
have bidraget noget dertil, da Harald baade var forfængelig, og dertil selv en
fortrinlig Skald: men han var dog altfor slu og statsklog, til at man kan antage, at
ingen anden Bevæggrund end denne skulde have bragt ham til at efterligne, hvad
St. Olaf gjorde for at bringe Landets Høvdinger til at erkjende hans Højhed.
Sagaerne tilføje selv, at mange af hans Bedrifter ej ere nedskrevne, og man kan
derfor nok antage, at ogsaa hans Bestræbelser for at underkaste sig Island ikke
nøjagtigt ere blevne optegnede, saa meget mere som dette Tidsrum overhoved er
fattigt paa Optegnelser om Begivenheder paa Island. For en Deel har dog dette ogsaa
1 Se Tillægget til Landnaama af Skardsaa-Bogen. Der fortælles her, at Isleif foreslog og fik vedtaget
paa Althinget, at der i 3 Aar skulde fastes hver 12te Dag Juul, «thi saaledes bar man sig ad i Hervorden i
Saxland, da han gik i Skole der». Hidtil, siges der, havde der været saa megen Sne at man maatte gaa til
Althinget (altsaa Midsommers), men strax efter at Løftet var aflagt, forbedredes Vejret, og Sommeren
blev god, og Vintren derefter saa mild, at der ej kom Thele i Jorden.
2 Harald Haardraades Saga Cap. 54, Snorre Cap. 36. Det er Flatøbogen, som istedetfor et Hundrede i
Vaadmaal nævner 3 Mark Sølv; dette slaar nogenlunde til, thi da 6 Alen regnedes = 1 Øre, blev et
Hundrede (120 Alen) = 20 Ører; 3 Mk. er 24 Ører. Denne Priis er imidlertid, sammenlignet med de nuværende,
saa overhaands stor, at man næsten skulde formode at en Fejl her har indsneget sig. Prisen for et
Skippund Bygmeel overstiger nemlig for nærværende Tid ikke 11 Spdlr. Nu var maaskee hine Tiders Skippund
noget større end vore, de indbefattede nemlig 346 Pd., medens et Skippund nu indeholder 320; Forskjellen
er imidlertid ikke saa stor, at den, om end Dyrtiden tages i Betragtning, skulde kunne gjøre en Priis af
20 til 24 Sølvspecier for et Pund Bygmeel i en Tidsalder, da man ellers fik saa godt som det tidobbelte af
hvad der nu faaes for een og samme Pengesum, paa nogen Maade rimelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
