- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
212

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

> HARALD HAARDRAADE

Harald vilde forsøge paa at vinde Danmark1. Ogsaa i Norge lader det til, at man
ikke for det første gjorde Regning paa Krig, thi da Vintren leed og Vaaren
begyndte, gjorde Handelsmændene tidligt deres Skibe rede til at drage i Kjøbferd,
da der nemlig, som det heder, i den sidste Tid kun havde været liden eller ingen
Skibsfart fra Norge, formedelst den Ufred, der havde hersket mellem Norge og
Danmark. Og da Harald om Vaaren merkede, at hans Stalbroder og Hirdmand
Halldor Snorressøn led af Hjemvee, gav han ham ej alene Tilladelse til at drage til
Island, men skjenkede ham ogsaa, ved at høre at han intet ejede uden sine Klæder,
et heelt Skib og Ladning. Der var imidlertid saa mange Skibe, der skulde afgaa
i Forhold til Antallet af de Rejsende, at Halldor ikke kunde faa nogen Bemanding
paa sit Skib, og allerede tænkte paa at lade det blive tilbage, da Kongen hjalp
ham af hans Forlegenhed ved at lade et Møde sammenkalde, paa hvilket han
selv med en højst betænkelig Mine forkyndte, at der var kommet Efterretning
om at Kong Sven havde angrebet Viken, hvorfor han herved nedlagde
Forbud mod at noget som helst Skib skulde forlade Landet, førend han havde
udtaget deraf hvad Mandskab og Proviant han behøvede; fra dette Forbud
skulde alene Halldor Snorressøns Knarr være undtagen. Følgen heraf var, at
Halldor blev formelig overløben af Folk, der ønskede at indskibe sig hos ham,
saa at han næsten fik en større Besætning, end han behøvede. Da Aftalen var
sluttet, lod han Kongen det vide, og denne sammenkaldte nu et nyt Møde,
hvor han meldte, at Efterretningen om Svens Angreb paa Viken havde viist
sig ugrundet, og at det stod enhver frit for at afsejle, naar og hvorhen han
fandt for godt. Desuagtet udskrev Harald denne selvsamme Vaar Leding, for
at bekrige Sven, og det ikke af nogle faa Fylker, men halv Ålmenning af det
hele Rige. Han maa altsaa have været temmelig vis paa, at spille Mester i
de nordiske Farvande, og at kunne hindre Sven fra at tilføje Norges Handel
nogen Skade2.

Haralds Tog gjaldt fornemmelig Jylland. Han lagde ind i Godnarfjorden eller
Randersfjorden3. Thorkil Gøsas Gaard var ikke langt derfra, og det var at vænte
at Harald vilde lade ham undgjelde fordi han havde givet Sven Kongenavn, og
fordi hans overmodige Døtre havde spottet Nordmændene. Selv var han ej
tilstede, og havde sandsynligviis begivet sig til Sven, men hans Døtre vare hjemme.

1 Harald Haardraades Saga Cap. 48, Snorre Cap. 32, Fagrskinna Cap. 182.

* Harald Haardraades Saga Cap. 42. Her findes forresten den store Fejl, at der tales om Halldors
Fader Snorre, som om han endnu levede, og som om Harald besøgte ham, uagtet Snorre Gode allerede
var død 1031.

8 Godnar-Fjord vil ikke sige andet end «Gudenaa-Fjord», ved hvilken, som bekjendt, Randers er
beliggende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free