Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVEN UDÆSKER HARALD
219
holde Øje med Haralds Flaade, og melde ham, naar den havde passeret
Skagen1.
Men da Harald var kommen forbi Skagen, og vilde sejle videre nordefter,
fik han Modvind, saa at hans Skibe dreve sydefter, og maatte lægge ind under
Lesø, hvor de tilbragte Natten2. Aldrig saa snart fik Sven dette at vide, førend
han strax brød op med sin store Flaade, for at komme uforvarende over
Nordmændene. Lejligheden var saa meget gunstigere, som der om Natten faldt en sterk
Taage, der gjorde det umuligt for Nordmændene at see hvad man foretog sig ved
Kysten. Den følgende Morgen var det stille. Da Solen stod op og adsplittede
Taagen, saa de i det Fjerne noget skinne ligesom Baal. Man viste Kongen det,
og han befalede strax at tage Tjeldingerne ned og ro afsted saa hurtigt som muligt.
«Danehæren», sagde han, «er kommen over os, og Taagen har skilt sig ad der hvor
den er; det som skinner, er deres forgyldte Dragehoveder, der straale i
Morgensolen». Haralds Befaling blev punktligt adlydt, men Nordmændenes Skibe, der
baade vare meget opsvulmede af Vand og sterkt ladede, skøde ikke saadan Fart
som Danernes, der ikke i saa lang Tid havde været i Vandet. Danerne halede
derfor sterkt ind paa dem. Harald saa, at dette vilde løbe galt afsted, hvis han ej
fandt paa et Raad. Hans egen Drage sejlede agterst i hele Flaaden, fordi den var
tungest at ro, men den havde ogsaa den kostbareste Ladning. Han befalede nu
at man skulde kaste alskens Træfang, som Ræer, Stænger o.s.v., overbord, efter
at have fæstet herlige Tøjer, Klædningsstykker og andre kostbare Sager dertil.
Alt dette drev nu i det stille Vejr med Strømmen ned mod de danske Skibe, og de,
der befandt sig ombord paa de forreste af disse, kunde ikke modstaa Fristelsen,
men styrede hen til de paa Havet drivende Kostbarheder, lagde bi og gave sig til
at fiske dem op. Derved sinkedes Forfølgelsen, indtil Sven kom til med sit Skib,
og skammede sine Mænd ud, at de opholdt sig ved saadant Fjas, medens de derimod
lode Harald undkomme med deres Hustruer og Døtre. Da gave Danerne sig igjen
til at ro skarpt, og det varede ikke længe førend de atter halede ind paa
Nordmændene. Harald befalede nu sine Mænd at lette deres Skibe ved at styrte allehaande
1 At dette gik saaledes til, sees deraf at Sven strax var paafærde med sin Flaade, da Harald blev
dreven ned under Lesø.
2 Morkinskinna, og følgelig Flatøbogen, samt Fagrskinna, fortælle dette saaledes, at Harald, da han
var sejlet videre mod Nord, drejede østefter lige til Limfjorden, især fordi Vinden drev ham i den Kurs,
og at han overnattede ved Samsø, hvor det ogsaa var, at Sven søgte at overrumple ham. Men man behøver
kun at kaste et Blik paa Kartet og iagttage den lange Afstand mellem Limfjorden og Samsø, for at
overbevise sig om at denne Angivelse er fejlagtig. At Harald, ved at komme forbi Skagen, af Nordenvind og
Strømmen — der nævnes udtrykkeligt at denne gik sydefter — kan være dreven henad Hals til, er
rimeligt nok, men alene om Lesø kan der være Tale som den 0, ved hvilken han overnattede. De citerede
Skaldevers give her ingen Oplysning, da de kun i Almindelighed tale om «Jyllands-Havet».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
