Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EINAR THAMBARSKELVES DRAB
227
stort Følge af Venner og Tilhængere, for det meste Bønder fra Omegnen. Han
tog sig Herberge nede i Byen, og gik derfra, ledsaget af Eindride og Bønderne, op
til Kongsgaarden, medens Bergljot blev tilbage i Herberget. Men Harald var
nok imidlertid bleven enig med sig selv om, at der aldrig kunde vorde noget trygt
og paalideligt Venskab mellem Einar og ham, og at han ikke kunde sidde sikkert
paa Tronen, saa længe Einar levede. Han havde derfor besluttet at benytte den
gode Lejlighed, dette Møde tilbød, til at faa ham tagen af Dage, uden, som det
lader til, at gjøre sig nogen Samvittighed over en saadan Lumskhed og Troløshed,
eller endog at tage den Fare i Betragtning, for hvilken han udsatte sig med
Hensyn til Einars talrige og mægtige Frænder og Tilhængere. Under sit lange Ophold
i Constantinopel havde han vel ogsaa seet alt for mange af slige Volds- og
Lumsk-heds-Handlinger, foranstaltede af Kejseren selv eller hans Haandlangere, maaskee
endog selv hjulpet med at udføre dem, til at hans Samvittighed nu skulde være
saa øm i dette Stykke. Han indrettede det listigt saaledes, at Samtalen skulde
foregaa i den saakaldte Maalstue i den nye, maaskee endnu ikke engang ret
færdig-byggede, Kongsgaard1 nede ved Elven, hvor han havde sit Skib liggende
sejlfærdigt, og saaledes strax kunde komme bort, om der var nogen Fare. I denne
Maalstue begav han sig ind med nogle faa Folk, og lod den øvrige Hird staa udenfor
i Gaarden; men for at Einar ikke skulde see at der var nogen inde hos ham, lod
han Fjelen næsten drage heelt for Ljoren, saa at der kun var en smal Aabning.
Da Einar kom til Kongsgaarden med sit Følge, sagde han til sin Søn Eindride:
«bliv du ude i Forstuen med vore Folk, saa har jeg ingen Fare at frygte». Eindride
tog derfor Plads udenfor Stuedøren. Einar gik ind, og udbrød forundret: «det er
jo mørkt i Kongens Maalstue!» Men i det samme anfaldt Kongens Mænd ham,
baade med Hug og Stik. Einar sprang lige mod Kongen hvor han sad, og hug
til ham, men gjorde ham ingen Skade, da han for Sikkerheds Skyld havde taget
to Brynjer paa. Da Einar nu fik Saar paa Saar, raabte han: «hvast bide nu
Kongens Hunde!» Eindride hørte det, og løb ind med draget Sverd, men blev strax
dræbt ved sin Faders Side2. I det samme flokkede Kongens Hirdmænd sig sammen
om Stuedøren, medens Einars Ledsagere nok eggede hinanden indbyrdes til at
hevne deres Høvding, men uden dog at gjøre noget Angreb, da de savnede en
Anfører. Nu kom Kongen ud, lod sit Merke rejse, og befalede sine Mænd at forme
Fylking. Men havde Bønderne ikke vovet at angribe Kongen før, da vovede de
det end mindre nu, og Harald kom uden Vanskelighed med hele Skaren ned til
1 At Maalstuen var i den nye Gaard, siges udtrykkeligt. Hrokkinskinna lægger endog til:
«Maal-stuen var dengang der, hvor Hallen nu er». Harald Haardraades Saga Cap. 63.
* Ifølge Morkinskinna hed Eindrides Banemand Arne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
