Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
> HARALD HAARDRAADE
svarede han: «paa et Fragtskib her i Nærheden, saa at vi nu komme til at drage
hver vor Vej, da jeg ikke ønsker at Kongen oftere skal forspilde sine Skibe eller
andre Kostbarheder, alene for at krænke mig». Baard bad ham dog at bie lidt,
til han havde talt med Kongen. Da Kongen saa Baard komme, sagde han: «du
er tidlig paa Færde idag!» «Det kan nok behøves», sagde Baard, «thi Halldor bereder
sig til at rejse bort, saasom han finder — hvad der og er sandt, — at du har handlet
uvenskabeligt imod ham; han agter sig nu tilbage til sit Skib i Throndhjem, og
derfra ud til Island; men da skilles I ikke ad, som det sig hør og bør, og min Mening
er, at du vanskelig faar nogen saa paalidelig Mand som han». Kongen ytrede ogsaa
at han gjerne vilde forliges med ham, og at han ikke vilde lægge den sidste
Uenighed videre paa Hjerte. Baard gik derpaa tilbage til Halldor, og sagde ham
Kongens forsonlige Ord. Men Halldor svarede kun: «hvorfor skulde jeg tjene ham
længere, naar jeg ikke engang faar min Sold uforfalsket?» «Tal ikke herom», sagde
Baard, «du kan nok finde dig i hvad Lendermænds Sønner tage imod uden at
knurre; sidst bar du dig heller ikke anstændigt ad, idet du kastede Pengene ned i
Halmen og spildte dem: du kan jo dog vel begribe at Kongen anseer dette som gjort
for at haane ham». «Jeg tror dog ikke», sagde Halldor, «at jeg en eneste Gang
har viist saa stor Uefterrettelighed i at følge Kongen, som han i Udbetaling af
Solden». «Deri har du vistnok Ret», sagde Baard; «bi lidt endnu, og lad mig tale
med Kongen derom». Baard gik virkelig atter til Kongen, og bad ham lade
Halldor faa sin Sold i gode Penge, hvilket han i Sandhed var værd. «Men synes du
da ikke», spurgte Kongen, «at det er noget djervt af dig at bede om anden Sold
for Halldor, end den som Lendermænds Sønner modtage, efter den haanlige Maade
hvorpaa han foor frem ved sidste Udtælling?» «Tag heller, Herre», sagde Baard,
«i Betragtning, hvad der er langt mere værd, nemlig hans Bravhed og eders lange
Venskab, saa vel som eders egen Ædelmodighed: I kjender jo desuden Halldors
Sindsbeskaffenhed og Strenghed, og det tjener dig selv til Ære, at vise ham Hæder!»
«Du taler som en brav Mand», sagde Kongen, «lad ham faa Pengene!» Baard
fik dem udbetalte, og bragte Halldor dem: det var 12 Mk. Sølv. Men Halldor
var dog endnu ikke tilfreds hermed. Han vilde ikke længer være paa Kongens
Skib, og hvis denne fremdeles ønskede at beholde ham hos sig, maatte han, sagde
Halldor, skaffe ham et eget Skib at styre, og det til Ejendom. Baard forebragte
Kongen ogsaa denne Anmodning, idet han forestillede ham, at han vist vilde være
tjent med en saa paalidelig Skibsstyrer som Halldor. Kongen fandt dette heller ikke
saa urimeligt, og lovede at gjøre ved Sagen, hvad han kunde. Han lod strax en
af sine Skibsstyrere, ved Navn Svein af Lyrgja1, en Lendermand, kalde til sig,
1 Denne Svein synes, efter det Naboskab at dømme, der lader til at have fundet Sted mellem hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
