Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
> HARALD HAARDRAADE
kan slutte, at Krigen selv førtes uden synderlig Kraft, deels fordi man paa begge
Sider var udmattet, deels fordi de kirkelige Anliggender og Forhandlinger, som
vi ovenfor have skildret, optoge begge Kongers Tid, og i Aarene 1051, 1052 og
1053 fornemmelig maa have givet Sven meget at skaffe. Imidlertid kan man dog
ikke vel antage, at noget Aar er gaaet hen uden at Harald har hjemsøgt Danmark,
da Sagaerne og de samtidige Skaldevers udtrykkeligt berette at Harald hvert
eneste Aar herjede Danmarks Kyster1. Men der tales ogsaa om at han ofte kun
havde faa Skibe, og dette var sandsynligviis i denne Aarrække oftest Tilfældet.
Heller ikke gjaldt Toget altid Danmark selv, men man seer af Mag. Adam, at
Harald ogsaa udstrakte sine Herjetog til Vendlands Kyster2. Dette synes navnligt
at være skeet strax efter 1053, da den vendiske Fyrste Godskalk havde egtet
Sven Ulfssøns Datter, og stillet sig i det nøjeste Afhængighedsforhold af den
bremiske Erkestol3. Maaskee at Harald oftere gjentog disse Tog til Vendland, thi
Mag. Adam siger i det mindste, at han udstrakte dem til hele det vendiske
Kystland, og især er det rimeligt, at han har søgt at faa den gamle danske Besiddelse,
Landskabet Jom med Borgen Jomsborg, i sin Magt. Men ingensteds ellers tales
der noget nærmere derom. At Harald imidlertid heller ikke paa andre Kanter
var ledig, og maaskee alene af den Grund førte den danske Krig med mindre Kraft,
at han beskjeftigede sig med mere udstrakte Foretagender andensteds, erfarer
man af Hentydninger i de irske og engelske Annaler, hvilke, sammenholdte med
andre Beretninger, nogenledes lade os ane hans Planer, om vi just ikke erhverve
nogen klar Forestilling derom. Vi have ovenfor nævnt4, hvorledes Thorfinn Jarls
og Kong Macbeths Herredømme i Skotland truedes af den mægtige Sigurd Jarl
i Northumberland, der tog sig ivrigt af sin Frænde Mælkolm af Cumberland, den
dræbte Kong Duncans Søn. I Aaret 1054 gjorde Sigurd ogsaa virkelig et Tog til
Skotland, baade til Lands og Vands, overvandt Macbeth i et blodigt Slag (27 Juli),
hvor ikke færre end 3000 Skotter og, som det synes, endog en Søn af Thorfinn,
ved Navn Dolgfinn, skulle være faldne. Sigurd trængte frem lige til Dundee,
hvor han blev nødt til at vende tilbage ved Efterretningen om at Northumbrerne
selv havde gjort Opstand imod ham og dræbt hans Søn Aasbjørn. Imidlertid
havde han dog udrettet saa meget paa dette Tog, at Landskaberne Fife og Lothian
1 Se ovf. S. 208. 2 Mag. Adam III. 16.
8 Naar Godskalk egtede hans Datter, siges ej udtrykkeligt, men Mag. Adam (III. 18) omtaler det
strax efter Svens og Kejserens Møde i Saxland, hvilket, som vi have seet, fandt Sted ved Paaske 1053,
og førend han nævner Leo den 9des Død, hvilken han henfører til 1056, eller rettere til samme Aar som
det, hvori Kejser Henrik III. døde (III. 32). Vel omtaler han og derimellem Kirkemødet i Mainz 1049,
hvilket han urigtigt henfører til 1051 (III. 29), men kim lejlighedsviis, i Anledning af at der nævnes om
Pave Leos Nærværelse i Tydskland.
* Se ovf. S. 197.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
