Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
> HARALD HAARDRAADE
sig naturligt, og bliver endog aldeles vist, naar den i Slaget 1054 faldne Dolgfinn
antoges for hans Søn. At han og Macbeth ikke nu, som tidligere, ved forenede
Kræfter kunde gjøre Mælkolm Modstand, maa altsaa forklares deraf, at denne ogsaa
efter Sigurd Jarls Død understøttedes fra England. Det siges i det mindste af
enkelte, at Sigurd Jarl foretog hiint ovenfor nævnte Tog efter Kong Edwards
udtrykkelige Befaling, og da Sigurd var en af Kong Edwards troeste Tilhængere,
er det derfor højst rimeligt, at han i at understøtte Mælkolm handlede efter
Overlæg med Edward, og for at udføre Planer, som denne ogsaa efter hans Død forfulgte.
Under disse Omstændigheder var intet rimeligere, end at Thorfinn Jarl, nu da det
gjaldt at gjøre de sidste Bestræbelser for at vedligeholde Nordmændenes
Herredømme i Skotland, henvendte sig til sin Lensherre Harald om Hjelp, og at denne
heller ikke forsømte Lejligheden til at gjøre sit Herredømme i Vesten gjeldende.
Dette forklarer altsaa, hvad vi baade af irske og engelske Annaler erfare, at en
norsk Flaade, under Anførsel af Haralds Søn Magnus, og bestaaende, foruden af
norske, ogsaa af orknøiske, sydrøiske og dublinske Skibe, viste sig i de skotske
og engelske Farvande1, for, som det paa et enkelt Sted heder, at underkaste sig
Duncan dræbtes den 14de August, d. e. Mariemesse Aften fyrre (vigil, assumt. Mar.). Derpaa siger han
ved 1057, at Macfinlæg, d. e. Macbeth, dræbtes i August, og Lulach i den paafølgende Marts; siden giver
han en kort Rekapitulation, saalydende: Duncan herskede 5 Aar, fra St. Andreasdag til samme Dag,
og derforuden til Mariæ Fødselsdag; derpaa Macbeth 17 Aar til samme Mariæmesse; derpaa Lulach fra
Mariæ Fødselsdag til St. Patricii Dag (den 17de Marts): derpaa Mælkolm i 20 Aar til St. Patricii Dag. Nu
er der vel en Selvmodsigelse deri, at Mariæ Fødselsdag er 8de September, hvorimod den 15de August er
Mariæ Himmelfart (assumtio), men denne Modsigelse grunder sig vist kun paa en Forglemmelse eller
Unøjagtighed, og den hele Tvivl, som deraf opstaar, bliver kun om Macbeth faldt den 14de August eller 8de
September, hvilket her gjør intet til Sagen. Vi erfare med Sikkerhed, at Lulach faldt den 17de Marts
derefter, altsaa 1058.
1 Tighernach ved 1058 (O’Connor II. 301); her staar: «en Flaade under Sønnen af Kongen i Lochlan
(Norge) med Gallerne (de Fremmede) fra Orknøerne (indsiOrcc), Sydrøerne (indsi Gall) og Dublinerne,
for at under kaste sig Saxernes Rige — men Gud var heri imod dem». At denne Søn af Kongen i Norge
var Magnus, sees af Brut y Tywysogion (Mon. hist. Br. I. 855) hvor der staar at Magnus, Haralds Søn,
kom til England, og med Griffiths Hjelp herjede det. Harald kaldes rigtignok «Germaniens Konge», men
Urigtigheden af dette Tillæg indsees strax; i Annales Cambriæ (Mon. hist. Br. I. S. 840) staar der ogsaa
kun «Magnus, Søn af Harald». Vel henføres ogsaa dette Tog i Brut y Tywysogion til 1056, i Ann. Cambr.
til 1055, men Tidsregningen er her saa usikker, at endog Griffiths Drab, der forefaldt kort efter, i 1064,
i Brut y Tywysogion henføres til 1060, i Ann. Cambriæ til et ubestemt Aar; og da vi nu af Chron. Sax.
desuden erfare, at Griffith to Gange var med Ælfgar Jarl i England og herjede der, først i 1056, siden
i 1058, da den norske Flaade indtraf, maa man tænke sig en Forvexling af begge Tog, eller at de ere
nævnte under eet. Thi at Magnus skulde have været udsendt to Gange, er ikke rimeligt, og derfor maa
det Tog, de væliske Annaler omtale, nødvendigviis være det i 1058. Magnus kan dengang ej have været
ældre end 9 Aar, eftersom Harald egtede hans Moder Thora sidst i 1048 eller først i 1049; men det er
ikke urimeligere at Harald sendte ham afsted i en saa spæd Alder, end at Magnus Barfod senere tog
sin 8-aarige Søn Sigurd med sig paa sit Vesterhavstog, og efterlod ham, 9 Aar gammel, som Konge over
de Riger, han havde erobret. Harald har maaskee endog i dette Stykke været Magnus’s Forbillede.
Magnus var ogsaa 4 Aar senere med i Nisaa-Slaget, og endda saa ung, at han ved en skyndsom Flugt maatte
bæres, se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
