Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
> HARALD HAARDRAADE
som det nedenfor nærmere skal vises. Mælkolm egtede Thorfinns Enke Ingebjørg,
sædvanligviis kaldet Jarlemoder1, vistnok for derved at skaffe sig Indflydelse over
Thorfinns og hendes unge Sønner, Paal og Erlend, der fulgte sin Fader i
Jarldøm-met, ligesom hun vel ogsaa paa sin Side fornemmelig rakte Mælkolm sin Haand
for af en Fiende at gjøre ham til sine Sønners Beskytter, maaskee især mod Kong
Harald selv, hvem hun, Finn Arnessøns Datter, neppe kunde være god, og hvis
Lenshøjhed det laa i hendes Sønners Interesse at afkaste.
At Harald kunde foranstalte et Tog af saa stor Udstrækning, viser at han maa
have haft temmelig frie Hænder med Hensyn til den danske Krig, og at han ikke
har væntet sig synderlig Fare fra Kong Sven. Selv gjorde han ogsaa
sandsynligviis paa denne Tid et andet Tog, der vist ikke, som Beretteren derom, Mag. Adam
af Bremen, synes at tro, alene udsprang af Lyst til at gjøre geografiske Opdagelser,
men som enten nærmest gjaldt Bjarmeland, eller Island, eller endelig kun havde
til Hensigt at befæste hans Herredømme over Finmarken og Haalogaland, hvor
ikke i flere Aar nogen Konge havde viist sig, og hvor det derfor nok kunde behøves,
at han ved sin personlige Nærværelse satte sig i Respekt. Mag. Adam fortæller
nemlig, at Kong Harald paa et Søtog søgte at udforske, hvor vidt Nordhavet
strakte sig, men at han «paa de mørke Yderkanter foran Verdens Ende nær var
med sine Skibe kommen ud i Afgrundens frygtelige Svælg, og med Nød og neppe
kom uskadt tilbage»2. Man maa formode, at Mag. Adam har hørt og tildeels
misforstaaet en Beretning om en eller anden Fare, Harald kan have bestaaet i
Saltstrømmen eller Moskø-Strømmen, der i hine Dage synes at have været farligere
end nu. Men da han ogsaa paa et andet Sted omtaler Haralds Opdagelsesrejse,
kan det neppe betvivles, at han paa dette Søtog til sit Riges nordligste Egne ogsaa
har sejlet længere mod Nord for at undersøge Farvandene. Vi have i alle Fald
her et nyt Beviis paa Haralds Foretagelses-Aand.
25. Haralds Sejr ved Djursaa, og Tvist med Haakon Ivarssøn.
Haralds Fare i Limfjorden og heldige Flugt.
Det næste Tog, Harald gjorde til Danmark, gjaldt, som formodentlig de fleste,
Jylland, men omtales, merkeligt nok, ikke af vore egne Sagaskrivere, men kun
af den danske Forfatter Saxo. Harald, fortæller han, laa med hele den norske
Flaade ved Djursaa, eller Indløbet til Kolind-Sund i Nærheden af den nuværende
1 Orknøinga Saga S. 90. Mælkolm egtede, som bekjendt, i 1067 Margrete, Datter af Edward Ædheling,
men om Ingebjørg da var død, eller han forskød hende, vides ikke med Vished.
8 Mag. Adam IV. 38, jvfr. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
