Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MISFORNØJELSE PAA OPLANDENE
263
Land skulde medføre samme personlige Rettigheder1. Vi have seet, at Olaf, da
han allerførst blev tagen til Konge af Oplændingerne, lovede at overholde Landets
gamle Love og værge Landet mod udenlandske Høvdinger2. Det er ikke
usandsynligt, at de oplandske Love, eller Eidsævis Loven, paa den Tid hjemlede enhver
Oplændinge større Rettigheder, og navnlig en forholdsviis større «Ret», det vil
sige Bod for personlige Fornærmelser, end hvilket som helst Medlem af en anden
Thingforening, der ellers med Hensyn til Herkomst stod paa samme Trin, som han;
og fornemmelig tør det hænde, at Oplændingerne havde megen Lettelse fremfor
Kystboerne med Hensyn til Krigstjeneste, da de ej hørte til Skibrederne, og
saaledes vel som oftest bleve fritagne for Opbud. Da Oplandenes Thingforening
oprindelig ikke havde det mindste med de nordenfjeldske Thingforeninger at
bestille, men kun ved et Magtsprog var bleven forbunden med dem, og da
Landbo-og Nærings-Forholdene paa Oplandene i mangt og meget vare forskjellige fra de
Forresten kunde Spørgsmaalet om hans Ophøjelse til Jarl ikke opstaa, førend Orm var død. Derimod
har Hrokkinskinnas, Hryggjarstykkes og Snorres Bearbejdelse øjensynligt Fortrinet i følgende Punkter:
a) om Forliget mellem Kongen og Haakon efter Einars Død; b) om Finns Bortrejse efter Kalfs Fald,
hvorom Morkinskinna intet har; c) om Uenigheden mellem Harald og Haakon i Tidsrummet før
Nisaa-Slaget, paa Grund af den negtede Jarletitel; d) om den Hjelp, Haakon ydede Sven ved Nisaa, og om
Karl Hallandsfar; e) om Haralds Vinterophold i Oslo efter Nisaa-Slaget, og Overfald paa Haakons Gaard;
f) Haralds Forlening med Vermeland endnu om Vintren 1063—64, og Indfald i Raumarike; g)
Fredsslutningen i 1064. De hermed forbundne Beretninger indeholde mange og saa charakteristiske
Enkeltheder, at disse umuligt kunne ansees opdigtede. Men da Fristen mellem Nisaa-Slaget og Freden 1064
bliver et Aar kortere end Morkinskinna angiver, kan man ikke med denne lade Haakon kræve sin
Jarletitel Julen efter den Vinter, han holdt Bryllup; heller ikke er det nødvendigt, da det deels er tydeligt
at Haralds Overfald staar i den nøjeste Forbindelse med Haakons Forberedelser til Bortrejse, og maaskee
langt mere skyldes Haralds Ønske, at forpurre denne, end hans Lyst til at straffe Haakon fordi han havde
ladet Sven undkomme, deels, som det nedenfor vil sees, er urigtigt at lade Haakon blive forlenet med
Vermeland allerede før sin Afrejse til Danmark, saa at der altsaa intet er til Hinder for at lade ham
drage did endnu i 1063. Med de her fremsatte Punkter for Øje har jeg kombineret begge Bearbejdelser
efter bedste Skjøn, idet jeg dog stedse lagde Morkinskinna til Grund.
1 Dette siges i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke (Harald Haardraades Saga Cap. 91), Morkinskinna
fol. 10. b., Fagrskinna Cap. 195. Det udelades i Snorre, dog neppe med Rette, da Udsagnet om de
Forrettigheder, Olaf den hellige skulde have tilstaaet Oplændingerne, meget godt kan lade sig forklare
saaledes som det ovenfor er skeet. Men Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og Snorre omtale ikke Kongens
Uenighed med Oplændingerne og paafølgende Straffetog til deres Bygder førend efter Fredsslutningen med
Danmark, eller om Vintren 1064—65, medens Morkinskinna derimod omtaler det Hele før Nisaa-Slaget, og
Fagrskinna udtrykkeligt henfører det til «lidt før» dette. Da det af den Rolle, Haakon Ivarssøn spiller
ved disse Uroligheder, saa vel som af den Omstændighed, at Harald øjensynligt ved Fredsslutningen
søgte at faa frie Hænder mod ham og Oplændingerne, er klart nok, at Straffetoget ikke skede førend
paa den Tid, Snorre o. s. v. angiver, saa fejle visselig Morkinskinna og Fagrskinna ved at henføre det
til Tiden før Nisaa-Slaget; men denne Fejl er sikkert opstaaet deraf, at Haralds Tvist med Oplændingerne
om deres Rettigheder er begyndt længe før, uden at han har kunnet træffe kraftige Foranstaltninger til
at ydmyge dem, førend han havde faaet den danske Krig af Halsen. Uenighed mellem ham og
Oplændingerne omtales desuden allerede ved hans første Ophold i de Egne sammen med Magnus den gode,
se ovf. S. 119.
4 Se ovf. B. IV. S. 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
