Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
> HARALD HAARDRAADE
vestlige og nordlige Kyst-Egnes, er det ej alene muligt, men endog højst
sandsynligt, at der i den oplandske Lovgivning og fornemmelig i Opstillingen af enhvers
saakaldte «Ret»1 gjorde sig andre, og for Bønderne maaskee i det hele taget
fordeel-agtigere Grundsætninger gjeldende, end i Gulathings- og Frostathings-Loven, uden
at vi derfor behøve at antage, at St. Olaf har forbedret deres Kaar. Da den ældre
Eidsivalov er tabt, paa Christenretten og et ubetydeligt Brudstykke af
Landbo-Retten nær, kunne vi nu ikke med Bestemthed vide, om den virkelig gav denne
Thingforenings Medlemmer saadanne Forrettigheder; ja det er neppe engang
sandsynligt, at de, om de end paa St. Olafs Tid vare i Besiddelse af dem, havde
beholdt dem paa den Tid da de ældre Love bleve nedskrevne, nemlig i det 12te
eller 13de Aarhundrede. Men saa meget erfare vi dog, at den gamle Sefs- eller
Eidsiva-Lov hjemlede Bønderne selv en Deel af Sagefaldet, hvilket ikke var
Tilfældet i Gulathings- eller Frostathings-Loven2; og naar Oplændingerne endnu
i det 12te eller 13de Aarhundrede havde kunnet vedligeholde denne Ret, er det
heel sandsynligt, at de i Midten af det Ilte kunne have besiddet endnu større
Forrettigheder. Da imidlertid slige Forrettigheder for en enkelt Deel af Landet
1 Om «Ret» (hos Tydskerne Wehrgeld) se ovf. B. I. S. 133. Om nu f. Ex. en Hauld fra Oplandene,
hvis han dræbte en Hauld fra Agder, skulde slippe med at bøde 3 Mk. Sølv, men derimod, om han blev
dræbt af denne, skulde bødes med 4 Mk., maatte et saadant Forhold ganske vist vække Forvirring og
sætte ondt Blod. Slige Kollisionstilfælde indtraf ikke saa hyppigt i Førstningen, da Forbindelsen var
svagere mellem de enkelte Landsdele, men paa Haralds Tid var der maaskee dagligt Anledning dertil.
2 I Norges gamle Love II. S. 523 er et nys opdaget Brudstykke aftrykt, der tilhører enten den gamle
Eidsivathings-Lov eller den gamle Borgarthings-Lov, hvilken sidste dog kim kan have været en særegen
Bearbejdelse af den oprindelig for hele Viken og Oplandene fælles Sefs- eller Eidsiva-Lov, og saaledes
vel i det Væsentlige stemmer med denne. I dette Brudstykke forekommer to Gange, hvor en Bod er
nævnt, det Lovbud «Jmdeili å» (d. e. «Boden skal deles i tre Dele»), saaledes at man maa formode, at om
man havde den hele Lov, vilde man finde dette Bud gjentaget ved enhver Bod. Det findes ogsaa i et
Stykke af den gamle vikske Giftermaalslovgivning, optaget i den yngre Borgarthings Christenret Cap. 26
(Norges gamle Love II. S. 305). Hvorledes dette Bud skal forstaaes, derom giver især Eidsiva Christenret
Cap. 44 Oplysning. Der staar: af Gods som er forbrudt (nemlig for Forbrydelser mod Christenretten)
tager Sagsøgeren en Trediedeel; de to tilbageblevne Trediedele skulle ogsaa deles ligt mellem Kongen,
Biskoppen og «Lagmændene» d. e. Thinglagets Medlemmer eller Bønderne. Da nu Biskoppens Ret til at
deeltage i Sagefaldet alene er grundet paa at Forbrydelsen er en gejstlig Forbrydelse, er det tydeligt nok,
at Gods, forbrudt for verdslig Lovovertrædelse, alene vilde blive deelt i tre Dele, mellem Sagsøgeren,
Kongen og Bønderne. Dette bestyrkes af Cap. 39, hvor der staar at den Mulkt, der af Vedkommende
betales for at have forsømt i rette Tid at opbygge nedfalden Kirke, deles ligt mellem Biskoppen,
Kongen og «Bønderne». Her er nemlig Biskoppen selv Sagsøger. I Cap. 25 heder det og: «af alt forbrudt
Gods, hvorved Biskoppen selv optræder som Sagsøger, tilkommer ham 1/3, Kongen 1/3 og Bønderne 1/3».
Denne Bøndernes Deeltagen i Sagefaldet forekommer ej i Gulathings- og Frostathingsloven, hvor der ved
verdslige Forbrydelser kim er Tale om Kongen og Sagsøgeren, eller Kongen alene, og ved gejstlige om
Kongen og Biskoppen, eller Biskoppen alene. Paa samme Maade skiftes Sagefald, ifølge Vestgøtaloven, i
tre Dele mellem «målségandin» (d. e. Sagsøgeren), Kongen og Heredet, se Tyvebolken (yngre Bearb.)
Cap. 4, 9, 31 o. fl. Det er meget muligt, at Harald paa Oplandene tilegnede sig Bøndernes Trediedeel,
ligesom han vel og har fordret at de skulde gjøre Krigstjeneste til Søs, i det mindste paa hans egne
Skibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
