Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON IVARSSØN GJØR FÆLLES SAG MED OPLÆNDINGERNE
265
maatte medføre mange Forviklinger, virke skadeligt for Rigets Sammenhold, og
i det hele taget siges at stride mod god borgerlig Orden, hvilken Harald havde
gjort sig det til Opgave at gjennemføre, kunde han fra sit Standpunkt umuligt
finde sig deri, og maatte lade det være sig magtpaaliggende, saa vidt muligt at
sætte Oplændingernes Rettigheder paa lige Fod med Landets øvrige Indbyggere,
medens det paa den anden Side ikke er at undres over, at Oplændingerne ansaa
disse hans Bestræbelser som Brud paa Olaf den helliges Løfter, og højligen
forbitredes derover, især da Harald vistnok her, som ellers, foor frem med alt for
liden Lempe, og man desuden af ham, selv indfød Oplænding, havde væntet
ganske anden Føjelighed. Hertil kom nu ogsaa, at Haakon Ivarssøn var særdeles
afholdt af Oplændingerne, der toge Parti med ham mod Kongen, og vel ogsaa
ophidsedes af ham til at gjøre Harald ivrig Modstand. Det lader til, at Haakon
med en overordentlig Rastløshed har benyttet sit Ophold i Halland til at indlede
Forbindelser med Vestgauterne, ja endog med Vermelændingerne, for at tilføje
Harald saa megen Skade som muligt, ja maaskee endog at frarive ham Raumarike.
Han opsøgte Kong Steenkil, vidste at vinde ham for sine Planer, og blev af ham
forlenet med Vermeland, hvor vi finde ham endnu, samme Vinter, som han om
Høsten var dragen i Landflygtighed, og hvorfra han i Spidsen for en heel Deel
Gauter og Vermelændinger gjorde et Indfald paa Raumarike, og opkrævede Skatter
og Landskyld, som om han virkelig var Oplandenes Jarl1. Oplændingerne lagde
ham heller ingen Vanskeligheder i Vejen, men synes i enhver Henseende at have
begunstiget ham, og da Harald, der tilbragte Vintren i Oslo, sendte Mænd til
Oplandene for at indkræve Skat og Landskyld, fik han det Svar fra Oplændingerne,
at de allerede havde indbetalt hine Afgifter til Haakon Jarl, og at de vilde
vedblive at gjøre det, saa længe han var i Live. Med andre Ord, Oplændingerne
befandt sig saa godt som i Oprørs-Tilstand.
Under disse Omstændigheder maatte det være Harald magtpaaliggende at
faa sluttet Fred med Kong Sven. Naar han ikke engang ved den store Sejr udenfor
Nisaa havde kunnet støde Sven fra Tronen, var der endnu mindre Udsigt dertil,
efter at Haakon Jarl var bleven hans Fiende, og et farligt Oprør var udbrudt
eller var nær ved at udbryde indenlands. Det er endog et stort Spørgsmaal, om
det nogensinde vilde kunne have lykkets ham at gjøre sig til Herre over Danmark,
selv om Haakon var bleven ham tro og slet ikke havde forenet sig med Sven,
1 Harald Haardraades Saga Cap. 37, Snorre Cap. 72. I Morkinskinna tales der ikke om at Steenkil
gav Haakon noget Landskab at bestyre førend efter Fredsslutningen, da Harald havde paaført Steenkil
Krig. Men da denne Krig netop havde sin Aarsag deri, at Steenkil og Gauterne havde ydet Haakon
Bistand, er de oven anførte Sagabearbejdelsers Udsagn i dette Stykke vistnok rigtigere, naar fraregnes,
at de fremdeles betragte Haakon som virkelig Jarl paa Oplandene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
