- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
279

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VILLJAM AF NORDMANDIE

279

kolm, der var Sigurd Jarls Frænde og tildeels ved hans Hjelp havde faaet sit Rige
tilbage, heller ikke med Glæde kunde hilse Tostigs Optræden som Sigurds
Efterfølger; og der tydes ogsaa hen paa, at han virkelig gjorde Indfald i
Northumber-land1, men han maatte dog, ledsaget af Tostig, Erkebiskoppen af York, og
Biskoppen af Durham, slutte Fred med Edward, i York (1059) og med Tostig indgik han
endogsaa Fostbroderskab2. Men at dette ikke var ærligt meent, saa man allerede
faa Aar derefter (1061), da Tostig gjorde en Pilegrimsrejse til Rom. Thi i hans
Fraværelse gjorde Mælkolm et Indfald i Northumberland, som han herjede grumt,
uden engang at skaane St. Cudhberhts Helligdom paa Lindisfarena-Øen3.

Edward Confessor havde i sit klosterlige og lidet kjærlige Samliv med Harald
Jarls Syster Eadgidha ingen Børn, og Spørgsmaalet var derfor, hvo der skulde
være hans Tronfølger. Harald ansaa sig selv og ansaaes af sine Tilhængere som
selvskreven dertil, i Betragtning af hans store Magt, hans Svogerskab med
Kongen og hans Popularitet. Men om det end ikke udtrykkeligt siges, at dette stred
imod Edwards Ønske, saa ligger det dog i Forholdenes Natur, at Tanken om at
see Harald som sin Tronfølger maatte være Edward mindre end behagelig, og vi
erfare ogsaa, at han i det længste værgede sig derimod. Edward ønskede helst
at see Tronfølgen vedligeholdt i sin egen Æt, den ældgamle vestsexiske, og sendte
derfor Bud efter sin ældre Broder Eadmund Jærnsides Søn Edward Ædheling, der
for mange Aar tilbage, bortsendt af Kong Knut, havde opholdt sig i Ungarn4.
Edward kom, ledsaget af sin Hustru Agathe, beslægtet med den i 1024 afdøde
tydske Kejser Henrik den 2den, og sine Børn, Sønnen Eadgar Ædheling, og
Datteren Margarete. Men han døde pludselig, strax efter Ankomsten, og efter de
nordmanniske Skribenters Angivelse skal Edward nu have bestemt Tronen til
sin Fætter, den nordmanniske Hertug Vill jam, hvilket rigtignok synes noget
underligt, da Eadgar Ædheling kunde træde i sin Faders Sted, men som finder sin
Forklaring deri, at denne var et Barn, af indskrænkede Evner, og i det Hele taget
uskikket til Regjeringen5.

Vill jam af Nordmandie, med hvem vi nu for første Gang gjøre Bekjendtskab,
den ypperste og berømteste af alle Gange-Rolfs Efterkommere, var en Søn af
Nordmannernes største Sagnhelt, den urolige og voldsomme Hertug Robert,

1 Geoffr. Gaimar v. 5086, 5087.

2 Simeon af Durham ved 1059, Gaimar v. 5089—5098, Mon. Hist. Br. I. S. 825.

3 Simeon af Durham ved 1061. Det er her, hvor der tales om Fostbroderskabet mellem Mælkolm og
Tostig. «Rex Scotorum Malcolmus», heder det, «sui conjurati fratris, scil. eomitis Tostii, comitatum
fero-eiter depopulatus est, violata pace Sancti Cuthberhti in Lindisfarnensi insula», Twysden S. 190, Mon. Hist.
Br. I. S. 609 Not., jvfr. Gaimar v. 5101—5104.

4 Se ovf. B. IV. S. 26. ■ Dette siges udtrykkeligt hos Ingulf hos Savile S. 899.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free