Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
> HARALD HAARDRAADE
med Tilnavnet Djævelen, hvilken igjen var en yngre Søn af den i 1026 afdøde
Richard den 2den, Dronning Emmas Broder og Kong Olaf den helliges Ven og
Beskytter, om hvilken vi ovenfor have talt1. Efter Richard fulgte først Roberts
ældre Broder, Richard 3die, men han døde to Aar senere (1028) af Gift, og Robert
blev hans Efterfølger, skjønt mistænkt for at han selv havde ladet sin Broder
rydde afvej en2. Uagtet han derved paadrog sig mange Fiender, overvandt han dog
heldigt dem alle, og befæstede sig i Herredømmet ved klogeligen at understøtte
sin Lensherre, den franske Konge Henrik, mod dennes Broder og Medbejler.
Robert skal, som ovenfor nævnt, have haft Kong Knut den mægtiges Syster, Ulf
Jarls Enke og Kong Svens Moder, Æstrid til Egte og igjen have forskudt hende,
og det Uvenskab mellem Kong Knut og ham, som derved enten opstod, eller hvoraf
Skilsmissen var en Følge, fremkaldte hiint tilsigtede Angreb paa England, som
vel hindredes ved Storm, men som dog satte Knut i alvorlig Ængstelse, og bragte
ham til at gjøre store Tilbud for at erholde Fred, da den ustadige, og maaskee
af Samvittighedsnag plagede Robert pludselig fik det Indfald, kun med et
ubetydeligt Følge at gjøre en Pilegrimsrejse til Jerusalem, fra hvilken han ej kom
tilbage, da han paa Hjemrejsen døde i Nicæa (22 Juli 1035). Han efterlod kun den
ene Søn, Villjam, hvilken en Frille, Herleif, havde født ham i Falaise 10273, og
som ved hans Afrejse saaledes kun var syv Aar gammel. Hans Ungdom hengik
under mange Farer og Uroligheder, idet hans Frænder og Vasaller stredes om
Formynderskabet for ham, og hans Liv egentlig kun sparedes for at den, hvem det
lykkedes at faa ham i sin Magt, i hans Navn kunde udøve Herredømmet. Men
saa snart han havde naaet Ynglingsalderen, viste han, hvad han formaaede,
sejrede over den ene Modstander efter den anden, endog over Kongen selv, erobrede
Landskabet Maine, og lagde overhoved en Tapperhed, en uimodstaaelig Energi,
og en intet Middel skyende Listighed og Statsklogskab for Dagen, der trods hans
Omgivelsers Had befæstede hans Herredømme og satte ham i Stand til at udkaste
og udføre en Plan, som ingen fransk Vasal nogensinde havde tænkt sig mulig,
og hvorom Tanken vel neppe heller kunde opstaa hos andre end en Ætling af
nordiske Vikingefyrster: Englands Erobring. Denne havde han vistnok allerede
for Øje, da han i Aaret 1051, strax efter Edward Confessors Brud med Godwine
og hans Sønner, besøgte England, og usandsynligt er det ikke, at han allerede
da har aflokket den svage Edward Løfter, fra hvilke denne senere har søgt at fri-
1 Se ovf. B. IV. S. 252, 253, Noten, jvfr. Villjam af Jumiéges VI. Cap. 12.
2 Villjam af Malmsbury II. 178 (Hardys Udg. S. 294).
3 Villjam af Jumiéges VII. 3. Hans uegte Fødsel gav ham det bekjendte Tilnavn Bastard. Men hans
Fodsels saakaldte Uegthed bestod maaskee neppe i andet end at Forbindelsen mellem hans Forældre kun
var sluttet, som det paa et andet Sted kaldes, danico more.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
