Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD GODWINESSØN HOS HERTUG VILLJAM
281
gjøre sig, men hvortil han efter sin Frænde Edwards Død atter er vendt tilbage1.
Han sendte endog Harald Jarls Broder Wulfnodh og Brodersøn Haakon, (Svens
Søn), hvilke Godwine havde stillet som Gisler for sin egen og sine Sønners
Troskab, over til Villjam, efter Sigende for at de der kunde være i saa meget sikrere
Forvaring, men, som Villjam selv paastod, for at han i dem kunde have et Pant
paa, at Tronfølgen skulde vorde ham, ikke Harald til Deel. Omstændighederne
begunstigede ogsaa Villjam paa en besynderlig Maade. Harald Jarl foretog sidst
i Aaret 1064 en Sørejse fra sin sædvanlige Bolig Bosanham i Wessex, enten, som
det i vore Sagaer berettes2, for at komme til Bretland, eller, som det andensteds
siges, for at drage til Flandern3, eller, som det endelig ogsaa angives, for at besøge
Villjam selv, og udvirke hans Samtykke til Wulfnodhs og Haakons Frigivelse,
ja, det tillægges endog af enkelte, saa usandsynligt det end lyder, at Kong Edward
selv skulde have sendt ham for at overbringe Villjam det Budskab, at han havde
udnævnt ham til sin Eftermand4. Men Storm drev Harald til Ponthieu, hvor Grev
Guido af Abbeville benyttede sig af sin Strandret til at lade ham gribe og fængsle.
Aldrig saa snart hørte Villjam dette, førend han strax fik ham befriet og modtog
ham med store Æresbeviisninger ved sit Hof, hvor Harald forblev den hele Vinter
(1064—1065), og deeltog med Villjam i et Tog til Bretagne. Men desuagtet
benyttede Villjam sig af den Magt, han nu havde faaet over ham, til at afpresse ham
de haardeste Løfter. Harald maatte forpligte sig til at hjelpe ham til Erhvervelsen
af Englands Trone, til at afstaa ham Dover saa vel som flere andre Borge, til at
love en af Villjams Vasaller sin Syster til Egte, og til selv at ville egte Vill jams
Datter, med hvis Haand han derimod skulde faa Halvdelen af England i Len.
Alle disse Løfter maatte Harald oven i Kjøbet bekræfte ved den dyreste Eed paa
Helgen-Relikvier. Derpaa tillod Villjam ham at vende tilbage til England,
tilsyneladende i den største Venskabelighed, idet han tildeelte Harald de største
Æresbeviisninger, skjenkede ham rige Gaver og samtykkede i at han medtog
Brodersønnen Haakon5. Men Villjam havde nu givet sine Fordringer aabenbart
1 Ingulf, Villjams Skriver, S. 898, benegter vistnok at Villjam allerede da skulde have næret Planer
med Hensyn til Tronfølgen i England, men han kan neppe have haft Anledning til at vide, hvad der privat
afhandledes mellem Edward og Villjam.
2 Harald Haardraades Saga Cap. 111, Snorre Cap. 78. Her tales der kun om en paatænkt Rejse til
Bretland, hvor dog maaskee ved dette Sted nærmest forstaaes det saakaldte Kornbretaland eller
Cornou-ailles i Bretagne. Villjam af Malmsbury (II. 228, III. 286) lader ham alene drage ud paa en Lystfart, og
af Storm drives over Kanalen. Haralds Rejse findes ogsaa fremstillet paa det merkelige Teppe i Bayeux.
8 Henr. Huntingdon ved 1064, eller rettere Kong Edward Confessors 22de Aar.
* Villjam af Jumiéges VII. 31, Villjam af Aquitanien v. 191, Ordrik Vitalis S. 490. I Carmen de bello
Hastingensi siges endog at Harald overbragte Edwards Sverd og Ring til Jertejn.
5 Om Haralds Rejse tales der mangesteds, og den henføres af de bedre Forfattere deels til 1064 deels
til 1065. Aarsagen til de forskjellige Angivelser viser sig i vore Sagaers Beretning, at Harald opholdt sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
